Paris Påsken 2008

den 16.03.2008 til 22.03.2008

Info om seværdigheder til turen

Lørdag den 15.03.2008 havde langt de fleste valgt til ankomstdag, hurtigt var arealet foran vor mobilhome besat af Hymer folket, alle havde haft tungen lige i munden, gennem de små veje, og megen trafik på vej ud til campingpladsen, og det var da også med en vis lettelse i stemmen, at man kunne sige, at der ikke var sket noget, dog undtagen Lisbeth og Flemming, der miste antenne på deres CV, dog så heldigt, at der ikke var sket noget med Cvèn.

Hans Lebeck og Hans Enevoldsen var så venlig at hjælpe til med, at sørge for - at alle kom med toget, så de var dørholdere, for her gælder det om at trække en hvis legemsdel til sig, fordi toget lukke dørene uanset om man har bagdelen helt inde.

Dorte og jeg havde glædet os til, at vise Hymer venner byernes by, så med store forventninger til arrangementet, havde vi håbet på at vejret ville være med os, fordi Påsken faldt meget tidligt i år. Vejret viste sig vel fra den pæne side, da jeg  mener vi var heldige, vi undgik egentlig regnvejr, men vi var på rundtur i Paris, men med få graders varme.

Desuden havde jeg været nervøs for, at den ældste del af deltagerne, kunne få problemer med at følge de unge, så jeg havde planlagt, at den største aktivitet på vore gåben skulle være den første dag, med derefter falden aktivitet.

Men jeg tog fejl, + 60 år klarede det så flot, at jag var overrasket, for ikke at tale om de  + 70 årige, de løb fra de “unge” på + 50 år, som jeg synes var helt fantastisk.

Hans Enevoldsen havde skridttæller på, vist nok som led i at finde ud af hvem der gik mest blandt hans kolleger, så Hans “snød” de viste ikke han skulle til Paris, dag 1. Ca. 34.185 skridt - dag  2. Ca. 28.542 skridt - dag 3 ca. 21.621 skridt - dag 4 ca. 28.565 skridt - dag 5 ca. 27.131skridt i alt ca. 140.044 skridt eller vel ca. 70 - 75 km.

Dertil havde Hans gået lørdag/søndag i alt 37.577 skridt eller 18 - 20 km.

Tallene fra kridttælleren er inkl.. trapper.

Når man så tænker på alle de trapper vi gik på, så er der  virkelig blevet forbrændt nogle kalorier af, og det er da også første gang i Hymer klubbens historie, at der 1. aften var aldeles ro på campingpladsen efter kl. 21.30, hvorefter der bredte  sig en mild snorken  over pladsen.

Mandag d. 17.03.2008

Place De La Concorde: M - Concorde, Place De La Concorde

Selve pladsen bliver anlagt i 1750, som plads Louis d. 15, men først i 1763 blev der rejst en statue af Louis den 15, fordi han overlevede en svær sygdom, som nær havde taget livet af ham, og følgende i 1772 bliver den store statue omkranset af en ring, som var tegnet af arkitekten Jacques-Anges Gabriel.

Under den Franske  revolution i 1792 blev statuen udskiftet med en anden stor statur, kaldet “frihed” og selve pladsen blev derefter, døbt om til Place de la Revolution.

Det var her man opsatte en guillotine som blev brugt til at “rense “ ud efter revolutionen, hvor bla. Louis den 15 søn - Louis den 16 miste hovedet, og Marie -Antionette samt den revolutionære Robespierre, der havde forsøgt at fortrængt Louis den 16 fra trone ved konspirationer, og uden hensyn til “pøblen” i Paris.

Alt i alt blev et sted mellem 1119 - 1342 halshugget på denne plads som efterfølgerne af  deres undertrykkelse af pøblen før revolutionen.

Pladsen har haft flere forskellige navne i tiden herefter indtil 1830, hvor den får navnet Place de la Concorde.

I 1831 modtager Paris en gave fra den ægyptiske Vicekonge til den Franske Louis Philippe, nemlig den nuværende obelisk på 23 meters højde i pink granit, og med en vægt på 230 ton.

Obelisken var en ud af tre, men kun en kom til Paris, og stammer fra Ramses den 2 og Ramses den 3, og afbilder disse to konger af Ægypten, Obelisken har stået her siden 1836, og er mere end 3300 år gammel.

Arc De Triumphe: M - Charles de Gaulle-Etoile, Place Charle de Gaulle

Arc De Triumphe havde indtil 1969 heddet Place De L`Etoile, eller på dansk Stjernepladsen, lige som den Metro Station, vi lige hat taget toget til hedder.

Ført i 1969 - da General Charles de Gaulle døde, blev pladsen opkaldt efter ham, som en hyldest til ham for hans, store medvirken til Paris/Frankrigs befrielse i 1944, og senere som Præsiden for Frankrig.

Det var i 1805, at Napoleon efter slaget ved Austerlitz, hvor han lovede sine soldater, at de kom til at ride gennem Triumph Buen sammen med ham som belønning.

Den blev påbegyndt i 1806, men var først færdig i 1836, så Napoleon nåede ikke at komme igennem Triump Buen med sine soldater. Det gjorde han derimod langt senere, da han blev taget til nåde, efter sit nederlag ved Waterloo, og var blevet forvist til et fængsel på øen St. Helena, hvor han døde, muligvis forgiftet med arsenik i 1821.

Så det var først i 1840, det lykkedes ham at opnå denne triumf, men som at have været død på det 19 år.

Det var Louis Philippe der tog Napoleon “til nåde” og derved viste den engang så sejrrige “Impere” nationalfølelse, og den dag i dag, er det et af Frankrigs vigtigste monumenter for deres nationalfølelse, hvilke Frankrigs besættere udmærket vidste, ved demonstrativt, at lade sig hylde under netop Triumph Buen (her tænkes særligt på Hitler).

Stedet har og er stedet, hvor man fejre de store dage i Frankrig bla. Bastilledagen, den 14.07  (fly der maler himlen i trikolorens farver - og bla. Tour de Franse slutter her m.m.) og hele 556 Generaler pryder udsmykningen, lige som Napoleons mange bedrifter vises på søjlerne, inden i selve buen. 

Det er et imponerende syn, at stå og se ned på trafikken, hele 12 boulevarder munder ud til denne plads, og imponerende er det om aftenen, at stå og se på de hvide lys kommende kørende op mod Buen, og alle de røde køre mod Concorde pladsen.

Lig mærke til at trafikken som skal ind i rundkørslen, den har forkørselsret, at der ikke sker mere end der gør er ufattelig, man kommer drønede tværs gennem 8 vognbaner uden der sker noget. En dansk kørelære ville nok få et ildebefindende, hvis han så hvordan man køre her i Paris.

Det var Baron Von Hausmann der fik den geniale ide i 1854, at ændre det fra 5 boulevarder til hel 12 stk, mange storbyer misunder den dag i dag denne geniale løsning, som fungere helt perfekt, selv til den nuværende trafik.

Efter den 1. Verdenskrig blev ukendte soldater begravet her, derfor den evighed flamme i kunne se brænder foran dette nounement, siden dengang er ingen militærparader gået igennem Triumph Buen, men er defileret udenom.

LA DÈFÈNSE: Grande Arche: M - Grande - Arche

Et utroligt storslået syn møder en når man kommer op fra Metroen til La Dè Fénse, den er også et symbol på 200 års dagen for den Franske revolution, og stod færdig i 1989, og er tegnet af den danske arkitekt Otto Von Spreckelsen.

Von Sprekelsen, måtte lige som Jørn Utson forlade byggeriet, da man måtte spare på et tidspunkt under byggeriet, det skabte uenighed og dermed exit for Spreckelsen.

Det medførte så store omkostninger siden hen, da marmorfliserne som den er beklædt med, udvide sig i varmen, så de pressede hinanden i stykker, og det var ligefrem farligt at går der, da stykker af fliserne styrtede ned med jævne mellemrum, men efter den omfattende renovering, står den stor Triumf Bue som den også kaldes med sine 110 meter knejser med et fantastisk syn, på en lige akse der strækker sig fra Concorde pladsen til La DÈ Fénse en strækning på ca. 7,5 km, kun overgået af Barcelona der med diagonalvejen, er den længste hoved færdselsåre på 17 km, som jeg er orienteret.

Mere end 70.000 tusinde arbejder i dette område i små 1000  firmaer af alle nationaliteter, og er beboet  med et sted mellem 150.000 og 170.000 personer alt i alt, så til sammenligning er Odense som Danmarks 3. Største på ca. 180.000 mennesker forekommer det helt utroligt.

La Dé Fénse er ca. 1.200 lang og ca. 900 m bred, så vi befinder os i en million by hvor øen Il Paris med ca. 2,3 mill, og et stor Paris på mere end 9,5 mill, og sammenligne man med den, med måde man siger Stor København på, så er de ca. 13.mill indbyggere i Paris.

Inden i buen er der plads til at Notre Dame kan stå der med sin tårne uden problemer, og så kostede den en bagatel af 3 milliarder kr. at bygge, så der skal 12 underjordiske søjler til at bære byggeriet, som vist nok en ca. 18 eller 23meter dybe udgravninger, og med en samlet vægt på over 300.000 tons for hele byggeriet.

La dé Fénse området er oprindeligt, det yderste af Paris til den side af byen, som dannede forsvarsværk under den Preussiske krig i 1870.

Eiffeltårnet: M - Tour-Eiffel.fr, Champ-de-Mars

Eiffeltårnet sår for er og er symbolet for Paris, og er samtidig det mest besøgt  attraktion i Frankrig/Paris med mere end 5.5 mill. besøgende årligt, med en højde på 321 m. inkl.. Tv antenne der er ca. 20 meter..

Tårnet blev bygget til lejligheden til 100 årsdagen for revolutionen - og til Verdens Udstillingen i 1889, tårnet har arkitekten Gustav Eiffel som far.

Lige fra starten var der en stor modstand mod dette skrummel at et tårn, og det var oprindeligt kun beregnet til at skulle stå i 20 år.

Men udviklingen gik stærkt, og man blev afhængig af en radiomast, man senere placerede på toppen på baggrund af sin store højde, det var Gustave Eiffel der havde sørget for i 1909 at få placere, som byen nu var blevet afhængig af, og langsomt forstummede modstanden, i 1957 blev den yderligere forsynet med en TV mast.

Vigtige oplysninger: Tårnet vejer 10.000 ton, og er lavet af  stål, der er sammensat af 18.038 enkelt stykker, med 2,5 mill. nitter der holder det hele sammen, arbejdet blev udført af 300 arbejdere på ca. 2 års byggetid, “kun” en arbejder mistede livet under byggeriet, i stærkt blæst har tårnet kun et vrid på 12 cm, mange modvægte er indbygget i konstruktionen for at minimere vriddet i tårnet.

Tårnet står på 4 fundamenter med en grundflade i jorden på 26 kvm, med en dybde på mellem 9 - 14 meter. Hvert 5 år medgår der 50 ton maling - for at vedligeholde tårnet.

Skulle nogen nu have lyst til at går helt op til toppen, hvor plateauet ligger i 274 meters højde, så skal de regne med at der er 1665 tin til toppen, og vel en puls på samme højde - HI - har selv prøvet til niveau 2, i 115 meters højde med 759 trin  eller et løft på 94,875 ton, hvis jeg tog turen, så jeg taler af erfaring, pulsen er høj - meget

høj.

Indtil man byggede Empire State Building i 1931, var tårnet verden højeste bygningsværk, og i 2002 den 28 nov. rundede besøgstallet 200 mill.

Tirsdag den 18.03.2008

Dòme-Kirken Napoleons Mausoleum : M - Varenne, Ave. De Tourville

Det var den berømte arkitekt Mansart, der blev sat til at bygge Dome-Kirken (kuppel) af solkongen Ludvig d. 14 i 1676, kirken skulle anvendes til Kongelige begravelser, men er aldrig blevet brugt til det, den stod færdig i 1735, 20 år efter solkongens død.

Da Dorte og jeg var i Normandiet i 2001, kom vi forbi en lille landsby, med huse fra 1400 tallet, og op efter, med en 1. km. lang hovedgade, for enden af gaden lå et slot.

Det viste sig at være et “sommerhus” som en milliardær ejede fra USA, han hed Malcom Forbes, og man kunne se at samtlige præsidenter fra USA havde besøgt ham.

Slottet var tegnet af Mansart med den karakteristiske tagkonstruktion (vis hvordan), lige som vist nok den førte sete konstruktion, af en svævende trappe, som han også havde tegnet til slottet, og som prydede hallen.

Endelig - og fordi jeg nævner det, så skyldes det,  at han havde den originale dødsmaske af Mapoleon Bonaparte liggende.

I 1840 blev Napoleons jordiske rester flyttet til kirken, befalet af Louis-Phlippe, men først i 1861 fik Napoleon Bonepate den prægtigste plads som ses i dag, kisten er af rødt Porfyr, stående på grøn granit stammende fra Vogeserne, han ligger sammen med 2 af sin 3 øvrige brødre.

Siden hen gik Kirken hen og blev kirken for højt dekorerede militærfolk  - bla. Vaubans hjerte er stedt til hvile her i kirken, med et pompøst Monument i 1707, efter han var blevet udnævnt som marskal af  Frankrig i 1703.

Lige som en anden meget berømt General/Marskal Leclerc, og efter sigende skulle de kæmpe varehuse man ser overalt i Frankrig som hedder Leclerc, være fra dette familie dynasti. Vejen vi i går skulle have gået ned ad til Eiffeltårnet hedder Rue Kleber, som var en anden berømt General, de her nævnet militær folk skulle vær toppen af toppen.

Joseph Bonaparte sarkofag står i side kapellet inden til højre, han var i en periode konge af Spanien, og den en af Napoleons 3 brødre, også den berømte Marskal Ferdinand Foch, der lede de franske styrker under 1. Verdenskrig, og bla. forhindrede de tyske besættelsesmagter i at indtage Paris. Den anden broder hedder Jerome Bonaparte.

F. Foch var initerritiv tager til at lave de såkaldte Pariser taxis, der kørte soldater til fronten bla. Verdon.

Stod man i Verdon på landevejen der førte til Paris, så kom der er Taxi med soldater hver 14 sekund døgnet rundt i 2 år, når man så tænker på, at der netop på dette sted som Dorte og jeg har besøgt, kun skifte mellem at indtage Byen Ville Fleuri 16 gange, den var kun til sidst rene murbrokker og total udslettet, og mellem 340.000 til 400.000 soldater mistede liver her, på et område kun af ca. 1. Km, det synes som det rene vanvid

Katakomberne: M - Defernt-Rochereau, Place Defernt-Rochereau

Da vi langt om længe fandt indgangen til katakomberne, som vi næste havde gået lige forbi uden at opdage, til sidst lykkedes der dog, man skulle næsten tro de var bange for at få kunde i butikken, da man næsten ikke kunne se indgangen.

Der sker altid noget der ikke må ske, men som alligevel sker - der var reparationsarbejde, så de lukkede ikke op før engang til april, så ærgerlig var jeg.

Men da der ikke er så meget at sige om disse katakomber, og det er nok noget af det mest makabre, man kan se som en turistattraktion, og da vi aldrig selv har set det, men samtidig har hørt, at det på en eller anden måde skulle være en utroligt oplevelse, derfor har vi valgt at besøge denne underjordiske kirkegård.

Meget af Paris ligger på kridt eller kalk, så var det ideelt, at anvende til de døde, som lå ved Les Halle, for at give plads til de levende, så man besluttede at flytte de døde til den lange underjordiske gange.

Mange af ligene var endnu ikke opløst endnu, og måtte sammen med skeletterne transporteres igennem gaderne på kærrer, arbejdet tog 15 måneder og nætter, og blev udført af datidens fattige, som mere eller mindre var nødtvunget til at udføre dette makabre arbejde pga. af nød, det foregik i årene 1785-86.

Den senere konge Charles d. 10. Holdt lige inde revolutionen mange og store fester i de underjordiske gange, revolutionen fandt sted i 1789.

Under den anden verdenskrig, viste det sig at modstandsbevægelsen, havde holdt til i disse underjordiske gange ved befrielsen af Paris i 1944, gangene var ikke som i dag, men mere eller mindre ufremkommelige.

Musèe du Louvre: M - Louvre, Via M - Concorde

Da Louvre ikke indgår i programmet, har jeg tilladt mig selv at undlade at fortælle noget om det, men vil dog sige at det er ubestridt Verden mest kendte museum, og rummer noget af det mest uvurderlige kunstgenstande, så som Mona Lisa af Leonardeo Da Vinci - Rafael m.m. you name it.

Der er udstillet så meget at lige meget hvorlangtid jeg ville afsætte, så ville der være nogen  som ville mene, at det ville være for kort tid, forklaring følger.

Til Orientering så tage det ca. 5 år i besøgstiden, at se alle de udstillede genstande, hvis I bruger 30 sek. pr. udstillet genstand.

Pyramiden blev lavet i 1989, for at forbedre indgangen til museet.

Derfor har jeg blot valgt, at fører jer op gennem haven som kaldes Tullerierne, og samtidig viser jer hvor Orangeriet ligger med billeder af Calude Monet - Picasso m.m.

Som i jo også kan besøge i stedet for Louvre eller både og, hvis i har fysik til det, for det kræver sin mand/kvinde.

Læg mærke til, der hvor vi går overvejen, at det er tunnellen man kører under i Tour De France, for at kører op ad den facionable Rue Ravoli, sjovt nok var mit barndoms hjem Rue Villavej  i Rudkøbing, så lidt fransk er der i mig.

Jeg foreslår i overvejer selv at udforske dette kæmpe museum, da det er en helt speciel og uforglemmelig oplevelse.

Hvor mange ønsker at besøge Louvre, man har jo ikke været i Paris uden at have været på Louvre.

I har så mulighed for at opnår grupperabat hvis i er mange nok, god fornøjelse og oplevelse.

Man kan tage Metroen herfra, fra udgangen under jorden under pyramiden, hvor der er en udgang til M - Louvre til Concorde Pladsen, eller i kan gå op ad Rue Ravoli, og nyde denne fantastiske gade.

Onsdag den 19.03.2008

 Sejltur på Seinen: M - Alma-Marceau

Selve sejlturen på Seinen har jeg ikke så meget at sige til, end det er en fantastisk flot måde at se Paris på, om aftenen er der mulighed for at spise på de særlige både der er beregnet hertil, hvor der er mulighed for at spise om bord for priser fra godt 800 kr. til ca. 1.100 kr. kuverten, kjole slips er påkrævet.

Bådene er så udstyret med mange og store lamper der oplyser breden af Seinen og de mange flotte bygninger.

Selskabet vil sejlede med BATEAUX-MOUCHES har besejlet Seinen lige siden 1949, og der er flere andre selskaber som foretager disse sejlture, selskabet har  19 både, Men først skal vi lige se stedet hvor Diana og Dodi så tragisk omkom, læg også mærke til frihedsflammen “Flame of Liberty” som er et miniature kopi af faklen fra frihedsgudinden i indsejlingen til New York.

God tur på Seinen, håber det bliver en oplevelse for jer.

Sacrè Coeur: M - Abbesses, Rue des Abbesses

130 meter hævet over Paris by ligger Sacrè Coeur, på vel nok det smukkeste sted i Paris, med en udsigt der sjældent ses i så store byer.

Selv om vejret var høj sol, så var det for koldt, så vi undlod at handle ind i de nærliggende butikkerne, hvor det var meningen vi skulle have købt ost/pate/vin - eller hvad man ønskede, og så havde spist siddende på trappen, da trappen vel næsten er lige så berømt som den spanske trappe i Madrid, i stedet fandt vi læ under terrassebrænderne, på en af de mange restauranter på Place Tertra der her findes.

Kunstner/gøgler/musikere - og andet godtfolk, underholder ofte her, og er med til at skabe en hel unik stemning, er på dette høj kulturelle sted.

Sacrè Coeur kirken ligger i Montmartra kvarteret, som er hjemsted for mange kunstnere, kvarteret har gennem tiderne været kendt for det løsslupne liv, og hermed bordeller, de er nu væk, og stedet har i dag og lige siden de mange kunstnere og bohemer boende flyttede hertil været stedet hvor et helt speciel miljø, med små gader og mange butikker liggende tæt op ad hinanden.

Paris har to kirkegårde, hvor byens “spidser” lader sig begrave, den ene er Père Lachaise hvor der ligger bla. for blot at nævne nogen få berømte - skuespillerne Ive Montan/Signor Signeret - Edit Piaf - og ikke mindt Jim Morison fra The Dores, som nok mange af jer har hørt om, og stadigvæk kan huske.

Her i området  ligger Montmartre Kirkegården som den anden, disse to kirkegårde synes jeg i skal besøge, en anden gang i måske kommer til Paris, da de er et besøg værd, jeg glemmer ikke da Dortes Christian gerne ville se Père Lachaise, hvor vi gik i to time for at kommer derhen, og så ville Dorte lige have noget at drikke først, da vi så 10 min. senere ville ind på kirkegård, så lukkede de lige for næsen af os, så vi måtte prøven en anden dag, og jeg gad egentlig ikke at se kirkegården, men tro mig, det er ret spændende, at se disse berømtheders garve, og absolut et besøg værd.

På Montmartre ligger bla. den danske Heiberg begravet, som blev landsforvist fra Danmark, Berlioz - Heine - Alexandra Dumas og Offenbach kan findes på kirkegården .

Hvis i går rundt i Montmartre området, kan i også se Lapin Agilè (den rappe kanin - opkaldt efter et billede malet af Andrè Gill, hvor det lykkedes kaninen at flygte) som var den fortrukne restaurant Picasso og Utrillo plejede at komme på.

Går man ture her i området er det muligt at se, kunstnere sidde bag deres vinduer og undervise nye håbefulde unge, der vil gøre lykken ud i malerkunsten.

Kirken blev påbegyndt i 1875 og til dels skænket som tak for at Paris ikke blev besat af Tyskland under krigen i 1870, af to katolske forretningsmænd Alexandre Legentil og Rohault de Fleury, og derud over ved privat indsamling.

De to købmænd oplevede, at Paris ikke faldt i tyskernes hænder, men byggeriet blev forsinket i 20 år pga. kirken står på en gipshøj, der ikke fundere kirken ret godt, derfor måtte man piloterer i hidtil uset omfang.

Man måtte vedtage i 1860, at der ikke længere var lovligt at bryde gips, da de mange gange der ligger i denne høj, pludselig kunne medføre, at hele vin marker forsvandt flere meter ned i jorden.

I skal forestille jer at dette område var en forstad til Paris og forholdsvis tyndbefolket.i forhold til i dag, bakken indehold også mange alm. møller, hvor bønderne kunne få malet sit korn.

Kirken stod færdig i 1914, men kunne først indvies i 1919 - nu på grund af 1.verdenskrig.

Selve kirketårnet er 83 meter høj, og rummer en af verdens tungeste klokker på ikke mindre end 18,5 ton og selve kneblen 850 kg. Vi må bare håbe den bliver hængende indtil vi er ude igen, eller risikerer vi at få hovedpine - hvis den falder ned.

Af andre ting kan jeg nævne de to rytterfigurer over indgangen, den en symboliserer Jeanne d`Arc, og læg også mærke til de flotte bronzedøre der fortæller om nadveren.

Der skal betale et mindre beløb, for at komme ned den underjordiske krypter, og op i tårnet, der er for egen regning hvis i ønsker det. Husk kan gøres i gruppe!!

Går i om på den anden side af kirken, så kan de fodboldinteresserede, opleve at få et glimt af det nye Nationalstation, der bliv opført med baggrund af VM slutrunden i 1998, stadionet ligger i forstaden St. Denis, og afløste det gamle E`Stade de France.

Place du Tertre: M - Abbesses

Pladsen ligger på det højeste sted i Paris 130 m. højt hævet over byen, her stod i middelalderen byen Galge, sådan en har man også i Rudkøbing hvor jeg er barnefødt, her kalder man den for galgebakken, også her var galgen på et af byens højeste punkter, så alle kunne se at det ikke betalte sig at lave kriminalitet.

Fra starten af 1920èrne, blev pladsen en frikommune, dvs ingen skat, og det var for at tiltrække bohemer og kunstnere, og bla andet har Picasso boet på pladsen.

Af andre berømte kunstnere der har hat sin gang her var bla. Van Gogh og Salvador Dalli.

Pladsen bliver udnyttet ret så konversielt i dag, og om man kan lide det er en smags sag, personligt, synes jeg det er ok, bla, fordi her hersker en udsædvanlig hygge og skønt miljø, med mere end 100 kunstnere der sidder og maler/tegner, og så alle de mange listige restauranter, her fandt alle en restaurant for at spise en lettere frokost, i stedet for på trappen foran Sacrè Coeur, som ellers havde været min drøm, for i kunne opleve en helt uforglemmelig stemning, der hersker på og ved denne trappe, med et unikt udsyn over byen, når det er godt vej er her mange kunstnere - gøglere - musikere, der er med til at sætte stemningen i højeste gear.

Torsdag den 20.03.2008

Notre Dame: M - Citè

Notre Dame katedralen (Kaldet Vor Frue Kirke i DK) blev påbegyndt bygget i 1163 og ikke den største men meget imponerende, med sine to tårne på 69 meter og spiret på 90 meter, selve katedralen er 130 meter lang.

Kirken er symbolet på Frankrig og er verdenskendt, de første gudstjenester blev afholde i 1269, men den var først færdigbygget i 1345, der er plads til mere end 6500 i kirken.

På det sted hvor kirken ligger har der været kirke lige siden 600 tallet, hvor Romerne havde bygget et tempel og senere et kristent Basilika kirke i 600, som i starten var Romernes kirke.

Kirken er nok mest berøm for Victor Hugo roman om Klokkeren fra Notre Dame, det betød, at interessen for kirken blev så stor, at man besluttede sig for, at restaurere kirken i 1841, da den var i stort forfald efter den var blevet plyndret i 1793 efter revolutionen.

Katedralen har flere gange været brugt til store højtideligheder, det var bla. her at Napoleon Bonarparte selv kronede sig selv - som kejser af Frankrig i 1804, det var således ikke Paven af Rom der kronede ham, selv om han var på besøg.

I 1970  blev højtideligheden holdt for General De Gaule begravelse. Og takke gudstjenesten i 1944 efter krigen.

Katedralen er smukt udsmykket med flot udsmykkede korsstole skænket af Louis d. 14, og ikke mindst de flotte Rosenvinduer, der beskriver  i det nordlige vindue Jomfru Maria, omgivet af personer fra det gamle testamente, det sydlige viser Jesus omgivet af jomfruer og helgener og de tolv apostle, vinduerne sidder i 21 meters højde og er 13 meter i diameter.

Latinerkvarteret: M - St. Michel

Navnet Latinerkvarteret stammer fra  universitet  de Paris som blev grundlagt i 1200 tallet, da det var her de studerende lærte latin, deraf navnet.

Stedet blev bebygget i ca. 300 år f. Kristus fødsel af den såkaldte parisii- stammen senere var det her Romerne slog sig ned , og det var også her de allerførste konger af Paris havde til huse - så navnet stammer fra parisii- stammen som grundlagde Paris.

Området er bedre kendt i dag, for sine hyggelige små gader, og de mange restauranter og boder, der er i de meget små gader OBS: Pas på lommetyve, de er der og de er mange, og de lever godt af det, da de ikke gider arbejde mere end nogle få timer daglig.

Både Pariserkommunerne og studenteroprøret opstod her dels i 1871 og i 1968, så kvarteret har på mange måder dannet rammen om mange af de forandringer, der er sket mellem fattig og rig, og godt for det.

Margit og Jens lavede deres egen lille tur, hvor dem der ville, kunne få mulighed for at se kirken fra Da Vinci Mysteriet - Saint Sulpice katedralen.

Mary-Ann og Hans, Dorte og Leo deltog, og de var da også noget af en speciel oplevelse, på det sted hvor man forsøgte at lave huld i vægen, for at få fat i gralen, var der virkelig huld, helt som beskrevet og gengivet i filmen (har set den efter hjemkomsten) og linierne i gulvet passede også og kan følges i Paris.

Man kunne da også se, at kirken gjorde opmærksom på Da Vinci Mysteriet.

Vi samledes kl. 18.30 over for udgangen til Notre Dame, for at følges ad til restauranten, hvor vi skulle spise vor  festmiddag.

Restaurant: Nos Ancètres les Gaulois

Restaurantens navn betyder noget lignende som, at spise som gallerne, og det gør man så rigeligt endda.

Restauranten vi besøgte, startede i 1969 i kælderen, men allerede i 1972 blev det muligt at købe overetagen som vi kom ind ad fra gadeniveau, da deres koncept var, at alle høj som lav  - rig og fattig ,skulle kunne have mulighed for at kommer her og nyde godt af en jævn god mad, og vin ad libitum, som jo er manges foretrukne mærke, og så skulle maden svare til hvad “gallerne” kunne konsumerer, jeg kan garanterer jer at ingen, jeg mener ingen - går herfra og ikke er mætte, for så er det mere end deres egen skyld.

Restauranten har senere flere gange kunnet udvide, og rummer nu mere end 300 siddepladser, restauranten består af 5 forskellige bygninger som er helt tilbage til 1600 og1700 tallet, og de bageste og største  lokale (100 siddepladser) er bygget i 1600 tallet, og ligger der hvor der tidligere indgang til kirken lå, og hvor løftebroen fra ile Saint Louis - til øen Citè, som Nortre Dame ligge på.

Selve øen Ile Saint-Louis hører i dag til noget af det dyreste sted man kan bo i dag i Paris.

Hvordan jeg fandt denne restaurant, for det er 4. gang vi skal spise her, det var fordi en af mine tidligere meget formuende kunder, hvert år tog en flok japaner i eget jetfly til Paris et par døgn for at smøre dem, det er noget japaner forstår sig på, så er de lettere at handle med.

De plejede at tage på de dyre restauranter, med flere Michelin stjerne, hvor man jo holder på formerne og regningen lyder på flere tusinde kroner pr. kuvert.

Han havde hørt om denne restaurant via en ven, og ville så prøve dette næste gang de japanere kom på besøg.

Som sagt så gjort, de havde hygget sig så gevaldig som aldrig før, med de flotte grønsagskurve, mad vin ad libitum, så de næste dag kom med hovedpine og sagde “an djen san hei” de købte som aldrig før, og skulle de engang til Paris igen, så måtte han gerne tage dem dertil igen, så gjorde det ikke noget, at det kun koster en 10. del i forhold til de dyre Michelin restauranter, fordi de havde hygget sig som aldrig før, med en stemning uden lige.

Jeg håber i vil/har nydt det, og det har været en oplevelse, at musikken ikke står på et podiet, men tropadurene går rundt mellem bordene og synger.

Fredag den 21.03.2008

Versailles Slottet: RER linie C - fra f.eks. ST-Michel - til Versailles Rive Gauche

Ja - så skete der det, at der var ca. 2 timer ventetid for at få billetter, så der blev besluttet, at det var op til den enkelte, om de ville stå så længe i kø  - kun et tappert par ville, hvoraf den en nok var “tvangsindlagt” ikke også Per Bærentzen, men det havde været den store oplevelse for både Per og Ingrid, som begge kunne bekræfte at det havde været ventetiden værd.

Dette fantastiske slot er nok verden mest berømte, og hører således ind under bygninger der er beskyttet under verdenskultur arv, hvilket betyder at den vil blive skånet under en evt. krig, her er underskrevet mange traktater verdensmagterne indbyrdes, lige som mange har forsøgt at efterligne det i større eller mindre målestok, rundt om i det øvrige Europa og verden, dog uden nogen er kommet op på siden af denne fantastiske bygning

Det blev påbegyndt  bygget i 1668, da Sol Kongen Ludvig den 14 - fandt sin fars jagtpavillion for lille.

Det tog 30.000 mænd mere en 21 år at bygge inkl. haven, så hvis du Hans Enevoldsen skulle have bygget det alene, så skulle du være startet 630.000 år siden, og hvis man så nok skal regne med den doppel antal timer  i forhold til i dag, så forstår jeg slet ikke du står her og driver den af  - kom så i gang Hans.

Prøv også at forestille jer, at der boede på et tidspunkt over 20.000 personer på slottet, det var måske ikke så mærkeligt, at befolkningen lavede revolution i 1789, og væltede kongedømmet, og dannet en republik.

Også her havde arkitekten  Mansart en finger med i spillet sammen med en anden arkitekt Louis Le Vau.

Det var også Mansart der stod bag den fantastiske fontaine som får sit vand fra Seinen, via de originale “vandrør” som består af udhulede træstammer, så det er sjældent det springer og ikke længe ad gangen, for at beskytte de gamle og porøse rør.

Fontainen forestiller gudinden “latona” og er lavet af Baltzazar Marsys.

Længerede nede i haven ligger to yderligere slotte Grand Trianon og Petit Trianon

Petit Trianon blev opført i 1662, og var Lludvig den 15 fristed, for at komme væk fra al det “hof” virak, ligesom det blev Marie Antoinnettes yndlingssted.

Ludvig den 14. befandt sig ikke så godt på det kæmpe slot, som han selv lod bygge, og for at dyrke sin elskerinde, Madame De Maintenons,  lod han Grand Trianon bygge i 1687.

Napoleon tilbragte også megen af sin tid på Grand Trianon, fordi han følte sig bedre hjemme.

Om selve slottet vil jeg slutte med at sige, hvis i besøger det en anden gang - ny så lige, den fantastiske spejlsal, der er 70 meter lang og vist nok 9/12 meter bred.

Her blev vel nok den mest betydningsfulde underskrift sat i slottets historie, nemlig dem 28. Juni 1919 som afslutningen af 1. Verdenskrig - kaldet Versailles traktaten.

Derudover har der her været holdt mange hoffer - og store baller.

Hameau Marie-Antoinette lille landsbyg bygget længst ned i parken, det plejer at være muligt at tage “turisttoget” i parken til højre for hovedbygningen på bagsiden af bygningen, for der er min. ca. 25 min gang til Hameau, hvor Marie-Antoinette legede bondeidyl, mendens  kongeriget sank i grus, for senere at ende sine dage på Concordepladsen et hoved kortere.

På gåben kommer man forbi den store kanal, hvor Louis den 14. holdt sine mange feste ude på vandet.

Håber turen har været væd at deltage i, og forhåbentlig på gensyn på den næste sommertur, som jeg arrangerer, nemlig i 2010, hvor vi tager på en tur til Skotland, turen forventes at varende ca. 14 dage + rejsedage frem og tilbage, der bliver tale om en egentlig sommer tur, bla. i håbet om bedst mulig vejr, til at opleve nok noget af verden smukkeste natur.

Til næste år vil Hans Enevoldsen servere Ungarsk gallas ved Bellatonsøen i Ungarn sommeren 2009, Ulla vil nok komme kommen i.

Der blev skabt en tradition, det var Hans og Ulla der fik den gode ide, at vi skulle indføre, at den der havde kvajet sig mest over for sin ægtefælle, skulle have en vandrepokal, der skulle sættes op i Cvèn indtil næste tur.

Pokalen skulle være så grim som muligt - og det var den da også, vi glæder os alle til at gense “præmien” første vinder var Alice, der havde lukket Poul Erik uden fra deres CV, medens Alice var i bad. Så lang om længe dukkede Alice op, og Poul Erik kunne slukke bilen, der var startet for at give lidt varme, så ca. em lille ½ time senere og -3 liter diesel, så blev Poul Erik forenet med sin elskede CV.

Dorte og jeg vil gerne sige tusind tak, for en for os dejlig tur, omgivet af hyggelige Hymer folk.

Mange hilsner: Doret Elmkvist &  Leo Fransen Dampskibsmolen 3 1.th. 5800 Nyborg

Bil: 22 403323

Privat: 65 301724 Fransenleo@hotmail.com