Gåtur til Köenigssee

Den 08.07.2008 om eftermiddagen kl. 14.00

 

 

Efter frokost gik vi alle ned til Köenigssee der ligger ca. 1. km. campingpladsen. Ideen var, at første dag efter køreturen til campingpladsen skulle være en rolig opstart på opholdet, uden de store anstrengelser.

 

Vejret var med os, da det ikke regnede på vej til søen, her orienterede jeg kort om Köenigssees historie, dette var valgt for ikke at bruge tiden på det den dag vi skulle ud og sejle på søen, og for at vise hvor smukt søen ligger.

 

Nogle var meget interesseret i at vide hvor vi skulle spise vor festmiddag, så da båden sejlede kunne jeg udpege restauranten Echostürbel (ekkostuen - opkaldet efter det berømte ekko som Köenigssee er berømt for) den ligger få meter fra vandet, under bobslædebanen, der blev anvendt i feb. 2004 til VM i bobslæde.

 

Nogle var “lidt” skuffet, da de ikke mente at søen var ret stor, men jeg kunne berolige dem med, at de ikke kunne se hele søen,  det ville de få lejlighed til om fredagen.

 

Facts om søen:

Søen ligger i 603,3 m. højde - og er 7,3 km. lang - 1.050 km. bred på det bredeste sted. - længden rundt om søen er 19,960 km. -største dybde 190-192 m. - med en gennemsnitsdybde på 98,10 m. - søen rummer 511.785 m3 vand.

Søen har 7. tilløb men kun 1. afløb, som vi kan høre bruser forbi campingpladsen, og se i den store rundkørsel vi kører over, for at komme ind på Köenigsser Strasse.

 

Det grønlige skær vandet har, skyldes et højt kalkindhold, som brydes i solen og af selve lyset, vandet er af drikkekvalitet, og badning er tilladt .

Der må ikke sejles på søen eller surfes, og kun en fisker har lov til at fiske i søen, han driver et udsalg på St. Bartholemä, hvor div. foreller kan købes.

 

Søen fryser til 1-2 gange på en 10. åring periode, største tykkelse på isen er ca. 40 cm, og når isen har en tykkelse på 15 cm. laver myndighederne en gå og vandresti/cykelsti/skirute til St. Bartholemä, afmærkningen er ulovlig at fravige.

 

Vandet når en højeste temperatur på ca. 20 grader, men kun i ca. 30-40 cm. dybde, så bliver det koldere jo dybere man kommer ned .

 

Søen er blevet besejlet siden 1909, og den ældste båd der sejler på søen i dag er fra 1920, og flåden består af 17 elektrobåde alle af træ, på nær 2. der er af stål. + 1. mindre båd.

Bådene er ca. 20 m. lange, og vejer 24 t. hvoraf batterierne vejer 4 t. en opladning pr. døgn er nok til 15 timers sejllads ved 12 km. timen, ved 15 km. I timen, er sejlads tiden nedsat til det halve.

Bådene overnatter i en slags garage, hvor de oplades natten over. Ved søen er der et mindre skibsværft til vedligeholdelse af bådene.

 

Der er sket flere katastrofer på søen igennem tiderne, i 1870èrne druknede ca. 71 pilgrimme få meter fra klippevæggen,

Klippevæggen er meget stejl, så det var umuligt af få ordentlig fast, så man kunne komme i sikkerhed på klippen, det kolde vand gjorde det hurtigt af med pilgrimmene.

 

I 1964 var en WV bobbel på tur hjem fra St, Bartholemä, da den gik igennem isen, den blev først fundet i 1997 den 19 jan, af en mini ubåd på 120 m`ters vand.

 

Søen navn var indtil 1454 Kchuniegsee - derefter blev den kaldt Künigssee som betød konge sø.

 

 

Tirsdag den 09.07.2007 - kl. 10.30

Ændret til fridag pga. af regnvejr

 

Vi vågnede til et forfærdeligt regnvejr, jeg havde mange tanker om hvordan jeg kunne løse problemet, så det blev den store naturoplevelse jeg gerne så, at Hymer vennerne skulle have, bla. fordi jeg følte, at det var meget vigtig for den samlede oplevelsen, at vejret var så godt som overhovedet muligt.

 

Jeg var selvfølgelig klar over, at jeg ikke er herre over vejret, samtidig vidste jeg næsten på forhånd, at turen i bus til Salzburg, ikke stod til at ændre med så kort varsel, hvilket også viste sig at holde stik.

 

Derfor havde jeg truffet den beslutning at gennemføre, for flyttede jeg sejltur, så blev turen til Kehlsteinhaus måske dårlig i stede for.

 

Endelig ville det måske betyde, at mange så ikke kunne blive en dag ekstra, hvis jeg forlængede opholdet med en dag.

 

Så bankede det på døren, der stod Hans Enevoldsen som en druknet mus uden for vor dør, han havde de samme tanker, og kunne godt indse problemet med bussen, man havde indsat en ekstra bus og chauffør, hvilket naturligvis ikke stod til at ændre.

 

Så bankede det igen, nu var der Henning der kom med de samme indvendinger, om at vi ikke fik nok ud af sejlturen som han og R. Lenz havde talt om, hvilket jeg var enig i, det var jo netop mit problem som arrangør, så drøn ærgerlig var jeg, da jeg jo de sidste fjorten dage havde fulgt vejrudsigt flere gange dagligt.

 

I fællesskab traf  vi beslutningen om, at forlænge opholdet med en dag, så vi mødtes i fælleslokalet, og trylle ryl - trylle ryl - eller hokus pokus, så var der kun ganske få der ikke havde mulighed for at forlænge opholdet med en dag.

 

Vejrudsigt sagde flot vej fredag - lørdag, så der var håb forude, en KÆMPE tak til de som ikke stillede sig i vejen for denne ændring.

 

Det betød samtidig, at jeg besluttede at lade fredags turen til Berchtesgarden udgå, og turen til Hintersee.

 

Så ville skæbnen, at vejret ændrede sig til det bedre om eftermiddagen, og mange fik set Berchtesgarden, en hyggelig by med meget liv og mange hyggelige fortovsrestauranter, og et kongeslot.m.m.

 

Så hele dagen var dømt fri til at foretage sig hvad man selv havde lyst til.

Selv mødte vi en hel del ved Hintersee om eftermiddagen,  søen var genstand for den tidligere Konge af Bayern Louitpold (1821 - 1912) der daglig sad på sin bænk helt ned til søen, man kalder også søen for trylleskoven pga., den udsævanlige natur. Mange ventede med at  besøge søen til om lørdagen, enten om formiddagen eller efter besøget på  Hitlers Berghof om lørdagen.

 

Onsdag den 11.07.2007 - kl. 09.30

Dokumentation Obersalzberg - Berghof - Hotel Türken

 

Dokumentation Obersalzberg:

 

Vi kørte i samlet flok til parkeringspladsen, der hvor det tidligere Hotel Pension Mouritz oprindeligt lå.

Det kneb med at der var plads til alle på parkeringspladsen, men til sidst lykkedes det at samle alle sammen.

 

Vi samledes uden for museet, hvor jeg orienterede om museet rolle under Anden Verdensskrig.

 

Som sagt var det en del af et Hotel og Pension Mouritz, der blev opkøbet af Hitler, og herved blev omdøbte til Platterhof, formålet med de bygningerne der lå der hvor der i dag er parkeringsplads, var at huse besøgende til Berghof ,af den lidt lavere militære rang m.m.

 

Selve museet dannede rammen om Bormanns private kontor, og tjente tillige til at huse prominente besøgende til Berghof.

 

Efter krigen brugte Amerikanerne mærkeligt nok hotellet til rekreations hotel for krigsveteraner, hvorfor det endnu engang skiftede navn til General Walker, de sidste rester af bygningerne blev fjernet i 2002, for at skabe plads til den nuværende parkeringsplads.

Det eneste bygning udover museet, er den såkaldte “skyline bygning”  der fik navnet efter de meget store vinduer i gavlen ud mod parkeringspladsen, og med en storslået udsigt ned over Untersberg,  i dag tjener bygningen som en  souvenir og restaurationsbygning.

 

Museets formål er at beskrive forholdene før og efter Hitlers opkøb (tvangsopkøb) dvs. fra 1933 frem til afslutningen af krigen den 05.05.1945.

 

Der var ikke bestilt guide, da vi var mere end 30 personer, hvilket krævede 2 føringer, samt at der min. ville gå 2 timer med museums besøget, + evt. tid til selvstudie, og at se film  om Obersalzberg.

Det var ikke hensigten med besøget, så derfor var det på “egen hånd” for derved at kunne skabe sig et overblik over Hitlers privat besiddelser, alt efter den enkeltes interesse for denne del af vor fælles historie.

 

Efter selve museumsbesøget, gik vi ind i bunkeranlægget, anlægget førte bla. til Platterhof/Berghof/Bormanns Hus/Görings Hus.

Den samlede længde af bunkeranlægget er 2,8 km. og der er 80 tilstødende lokaler, med forskellig formål, såsom proviant/laseret/operationsstuer/Eva brauns private bunker/Hitllers private bunker, og deres private badeforhold/konferencerum,/rum til Hitlers livvagter/ mandskabsrum m.m.

Efter bunkeranlægget gik vi ca. 200 m. ind gennem en lille skov til Hitlers Berghof.

Haus Wachenfeldt omdøbt af Hitler i 1933

Til Berghof - den 11.07.2007

 

 

Vi står nu hvor på det sted i verden, hvor der blev taget beslutninger, som ville få den største konsekvens for verdenshistorien, og det største ragnarok verden til dato har oplevet.

 

Da Hitler begyndte at tjene penge på sit vanvid som politiker 1927/28, og skrev om hvordan han ønskede  verden skulle se ud ifølge ham, flyttede han fra skoven bag Dokumentations Obersalzberg, hvor han havde boet i et træskur (Kampfheüssel), og bla. her skrev 2. del af Mein Kampf.

Her boede han til leje i Haus Wachenfeldt fra 1928, til han blev Reich Kansler i 1933, på det tidspunkt skifte han navnet - til Berghof, samtidig med han startede en total om og tilbygning af Berghof.

Det var Martin Bormann der stod for hele planlægningen af Obersalzberg, herunder om og til bygningen af Berghof.

Bormann opkøbte (tvangssalg) et område på ca. 10 km3. og der blev ca. opkøb og fjernet 50 huse/gårde, således Hitler udsyn ikke blev “skæmmet” af bygningerne. Det betød at Hitler havde den flotteste udsig man kan forestille sig fra sit “ nye Berghof“

.

Da man næsten ikke kan se hvor Berghof lå, fordi man  fjernede resterne af ruinen i 1952 og de sidste rester i 2002, så fandt jeg det interessant at fortælle om bygningen indretning og placering, hvilket desværre var umuligt at gennemføre pga. af regnen.

Af vigtig begivenheder der er sket på Berghof, vil jeg nævne nogle få stykker, mange berømtheder har besøgt Berghof op gennem 1930èrne bla. Mouselini/Chamberling/Hertugen af Windsor/den abdicerende konge Edward den 8. af England.

I dag for nøjagtig for 63 år siden ca. 5 meter oppe over vore hoveder, på Hitlers egen hjemmebane, sad Claus Graf Schenk Von Staufenberg den 11.07.1944  planlagde et attentat mod Hitler. Men det blev ikke gennemført, fordi Heinrich Himler og Herman Göring blev forhindret i at deltage i mødet.

 

Staufenberg gennemføre i stedet attentatet den 20.07.1944 ved Wolfsschanze i Øst Polen, som var det sted Hitler opholdt sig mest (1941 - 1944), efter han indledte krigen mod Rusland.

Han overlevede attentatet, dels på grund af et meget tykt bordben og bordplade, Staufenberg havde nemlig sat sin attachetaske indeholdende en bombe fra sig ved et bordben, herefter forlod han straks lokalet. Han tog flugten i bil, og havde regnet med at han pga. sin rang kunne få lov til at passere udgangen til Wolfsschanze, men alarmen var gået, og han blev anholdt, og senere henrettet. Der findes i dag en mindeplade over Staufenberg ved Wolfsschanze, på det sted hvor attentatet blev udført. Bomben havde en 2 min. tidsindstilling.

Jeg har netop læst, at Tom Cruise muligvis skal spille Staufenberg i en film om emnet.

Det var også på Berghof, at Udenrigsminister Joachim Von Rippentrop den 23.08.1938, underskrev ikke angrebstraktaten med Ruslands Josef Stalin.

 

Det regnede nu så kraftigt, at jeg måtte afbryde, da vandet begyndte at trænge igennem min paraply, lige som jeg følte jeg stod i en klokke og talte med ekko, da det var nødvendigt at have paraplyen ned over hovedet, for undgå mine notater gik tabt.

De fleste havde da også svært ved, at høre hvad jeg sagde pga. regnes trommen på paraplyerne, så jeg måtte vælge at afbryde beskrivelsen.

Men jeg har valgt at ligge den beskrivelse her i det oprindelige tænkte forløb, da der var ca. 25-30 stk. der var interesseret i at gense stedet  lørdag formiddag sammen med mig, så jeg anser det for beskrevet for de mest interesserede.

Vi fortsatte en lille stykke ned ad vejen til hoved indkørslen til Berghof, da der var en lille seværdighed at vise. Når Hitler dagligt op gennem 1930èrne, opholdt sig på Berghof, besøgte store menneskeskarer hver dag Berghof, og helt galt gik det i weekenderne hvor “bjerget” var oversået at tiljublende civile der råbte “wir wollen den Führer“, men solen har det jo med at skinne, så Hitler kom til at svede. Bormann sørgede for skygge - ved at plante et træ -  6 - 7 meter inde i indkørslen på højreside, så kunne Hitler stå i skyggen uden at svede.

Under bombardementet d. 25.04.1945 fløj 300 RAF bombefly henover Obersalzberg i 2. togter, for udslette Hitler besiddelser, fik træet  en på hatten, men kom sig utroligt hurtigt, og blev først fældet i 1952, samtidig med bortsprængningen af Berghof, men man kan stadigvæk se vildskuddene fra træet.

Der døde 13 civile og en tysk soldat under bombardementet, en høj pris for ikke at vente til den 05.05.1945, da Tyskland kapitulerede, herefter havde man al den tid der skulle til for at sprænge området i luften. Eller havde man tænkt sig om, kunne man have lavet det til en turistattraktion, hvor entreindtægterne kunne have gået til de mange krigsofre.

En vigtig begrundelse for at fjerne ruinerne, og i det hele taget at bombe området, må været at Hitler tilhængere, ikke måtte have noget sted at tilbede ham, og det er selvfølgelig et godt argument. Utroligt at Hitler fik sit sidste ønske opfyldt, idet han ikke ønskede noget refugium efter sin død, det fik han netop ved at fjerne alle hans efterladenskaber.

 

Hotel Türken

Hitlers privat bunkeranlæg - den 11.07.2007

 

 

Vi gik de få meter fra indkørslen fra Berghof op til Hotel Türken. På parkeringspladsen orienterede jeg om hvor SS Officer Sphan havde sit hus, lige over for Hotel Türken havde Bormann sit hus på den såkaldte Bormann Hügel, lige oven over Sphan Haus.

Bormann havde fri udsigt ned over Berghof og Spahn Haus, mens Görings Haus lå i næsten lige linje fra Berghof,  Hotel Türken, og oppe over Bormann Haus, i skovbrynet lige bag det helt nye Hotel InterContinental.

Oppe fra Kehlstein Haus havde vi god lejlighed til at set stedet, hvor Göring havde sit hus liggende.

 

Hotel Türken havde været i Karl Schuster eje siden 1911, og hotellet var blevet rigtig populært pga. af sin flotte beliggenhed.

Hitler lod Hotellet tvangsopkøbe i 1933, samtidig med han købte Berghof, her skulle SAèrne have til huse, og Türken blev herefter hovedkvarter for SSèrne der havde Berchtesgarden som område.

 

Under bombningen led Hotel Türken betydelig skade, men Karl Schusters datter Theresa Parter, fik lov til at genkøbe Hotellet, og hun startede  genopbygningen i 1949, hotellet ser næste ud i dag - som den gang.

 

Dette tilbagekøb var en undtagelse der blev givet, idet man ønskede at udslette alt efter Hitler, stedet er den dag i dag et velbesøgt sted, både af historiske grunde og Hotellet pga. sin beliggenhed.

 

Vi gik herefter ned i de private bunkeranlæg der tilhørte Hitler og Eva Braun, 16 meter nede fandt vi deres bunkere, men man har ikke ønsket, at man kan komme helt ind til dem, derfor er der bygget en mur op, som umuliggør en besigtigelse.

Her bærer bunker området tæt på Hitler anlæg præg af kampe, på trods af at Hitler befandt sig i Berlin de sidste dage af krigen, man ser skudhuller i væggene indtil bunkeren der husede Hitlers personlige livvagter, og en forsvarsstilling der var sprængt i luften.

 

Under bomningen døde der kun en soldat som var tilknyttet hele bunkerområdet, og ganske få blev sårede.

 

Salzburg - den 12.07.2007 - kl.  09.45

 

Vi blev afhentet af en 63 personers bus på campingpladsen kl. 09.45, vejret så ud til at kunne blive lidt af hvert, men vi var alle fortrøstningsfulde.

Vi kunne nøjes med en bus, da flere selv havde ønskede at køre, så den lille bus blev sendt hjem uden man skulle betale for det, så fik chaufføren en lille skilling i stedet, da han tillige viste sig at være en fortrinlig guide.

 

På vej til Salzburg gav han flere gode råd om vandreture ved bla. Almbachtal og Almbachklamm, som skule være en smuk oplevelse, hvilket jeg tror Birgit og Henning vil prøve? Lige efter kørte vi forbi stedet, hvor der bla. er produktion af kugler.

Desuden fik vi at vide, hvad de små byer vi kørte igennem, havde betydet for området.

Turen var planlagt som en dag, hvor vi frit kunne se Salzburg som man selv ønskede, så der var plads til individuelles ønsker, eller måske havde man været i Salzburg før, så man havde måske lyst, til at se det man ikke fik set sidste gang man var der.

Jeg havde valgt denne løsning som uguidet tur, fordi det giver frihed til at følge Dorte og Leo, alt efter om det interesserede en - det vi havde valgt at se, også fordi  med 66 personer i en halvstor by som Salzburg, så kunne det være svært at holde styr på alle hele tiden.

Jeg havde valgt, at finde Mozart fødehjem i Getreidegasse 9, som første sted, da det var 5 år siden jeg havde været i Salzburg, så havde jeg allieret mig med Leif, som havde sin Garmin i sin hule hånd, og hvad de ikke kan de Gpsèr, med millimeters nøjagtighed, så kunne Leif pludselig sige, at nu var vi der.

Der blev fotograferet, og der var mulighed for at gå ind i selve huset, og se det lille museum der er indrettet i hans fødehjem. Mozart havde en omtumlet tilværelse og komplekst liv, på trods af sit kæmpe talent som komponist. Det musikalske havde han sikkert arvet fra sin far, der var med i byens kammermusik orkester. Mozart blev da også kun 35 år gl. - født i 1756 som det syvende barn - død i Wien 1791.

 

St. Peder Kirken i Salzburg, - den 12.07.2007

 

Vi gik fra Mozarts hus og videre henover kirkepladsen, hvor Peder og Lene mødte sine børn der også var i Salzburg.

 

Herfra gik vejen lige forbi en del hestevogne, hvor det var muligt at leje en til en bytur.

Vi fortsatte ind i en lille “gyde” for der at finde en lille ydmyg indgang til en spændende og anderledes kirkegård.

 

Denne lille kirkegård danner rammen om Salzburg start som by, da det var her byen blev grundlagt, man ser den dag i dag mindetavler tilbage i 1400 tallet, som må sige at være sjældent at se, måden man sætter mindetavler op på, er også noget anderledes end vi er vandt til at se, bla. med store svungne jernkors med særprægede udsmykninger.

 

Det var muligt at komme helt ind i katakomberne, som var hugget ud i den stejle klippevæg, som oven over rummer slottet Hohen Salzburg. Når man kikker op på den lodrette væg, kan man se den opmurede væg med vinduer, katakomberne befinder sig bag denne væg.

 

 Hohen Salzburg - den 12.07.2007

 

Herefter gik vi hen til “elevatoren” til Hohen Salzburg, vi var efterhånden nede på det halve antal personer, hvilket fik mig til at vurdere at det måske var den rigtige  beslutning, idet en del havde set Hohen Salzburg før.

Vi fik købt billetter til normalpris, men fik rabat som gruppe, besparelsen  var 20 Euro, som indgik i Mary-Ann “festkasse” til den forestående festmiddag om aftenen.

Man besigtigede borgen der er grundlagt i 1077 af Landsfyrsten Gerhard I. von Helfenstein, som i en investerings strid mellem den Tyske Kaiser Heinrich IV, og paven Gregor. Borgen er den dag i dag - Europas største borg, med et fæstningsanlæg på 14.000 kvm.

Vi fik set borgen, der ligger fantastisk flot med sin unikke udsigt ud over Salzburg, mange fik fotograferet det flotte vue ud over byen.

Man så så borgen i det tempo der passede en, med bla, det flotte Fyrste område, med et den gang moderne toilet, godt vi ikke stod neden under den gang, men det vidste man godt, idet der var brune baner ned ad borg muren, som var et tydeligt tegn på at man skulle holde sig væk.

Ikke noget at sige til man dengang levede meget kortere end man gør i dag, da hygiejnen var meget ringe

Der manglede heller ikke fantasi til at pine folk dengang, et tortur møbel med pigge på ryglænet og armlænet, hvor man sad på det spidse stykke træ, indtil man ikke kunne holde det ud, det endte vel med man forblødte? Mennesket destruktive sind, havde heller ingen grænser dengang.

Vi forlod borgen og begav os tilbage til parkeringspladsen Nontal hvor vi skulle mødes kl. 16.00, her var flere allerede var samlet om en kop øl, lige i nærheden af P-pladsen, det var bla, Finn og Helen/Hans og Ulla/Birgit og Henning/Lene og Peder og flere, så Grethe og Richard og Dorte og Leo sluttede os til med en kop kaffe.

Der var mulighed for at følge Le Tour de Fransce, på en storskærm, og indehaveren af serveringsstedet hyggede sig grundigt, da der var godt gang i butikken.

 

 

Festmiddag om aftenen  - den 12.07.2007 - kl. 20.00

 

Vi gik i samlet flok kl. 19.00 ned til Köenigssee, for spise den efterhånden traditionsrige “festmiddag” der vel er blevet et fast “must” når vi er på ture i Hymer Klubben.

Restauranten Echostüberl ligge ganske få meter fra søen,  med bobslæde banen liggende lige over sig, en mere charmerende placering, skal man lede længe efter.

Menuen var lidt af en prøve, idet jeg ikke selv havde smagt Pandekagesuppe før, men fik at vide det smagte udmærket.

Hovedretten var Rumpsteak fra Angus kvæg, med grilltomat - krydre smør - røsti - og salat.

Mit indtryk var at det smagte ganske fortrinligt - det tilkendegav de fleste, der var dog et par stykker der fik et lidt sejt stykke  kød, de kunne let have fået et nyt stykke helt uden problemer, hvis de blot havde ladet mig det vide, men som de sagde, så gik det alligevel, det skulle jeg ikke tænke på, anderledes kan det vel ikke være, når vi er så mange, der skal have mad på engang.

Mary-Ann havde endnu engang tryllet med pengene, idet hun havde nok overskud til at servere festmiddagen med en falske vin til hvert par, så langt de fleste ikke behøvede at købe drikkevarer til middagen, så en stor hånd til vor finansminister.

 

Så holdt Birna en tale for mig, som tak for indsatsen og planlægningen og gennemførelsen af turen, det gjorde hun så jeg blev helt rørt, hun havde sat talen op i rim, så jeg fik vist nok kun sagt tak for den store opbakning, Dorte og jeg havde fået af deltagerne under turen, den store dreng blev vist noget blød om hjertet!

Vi gik hjem ved 23`tiden, og man havde lyst til at fortsætte, en lille flok samlede sig under halvtaget på campingpladsen, og fik slukket den sidste tørst, en tysker der ikke kunne sove, bad så om kompensation, så hvis han fik en øl - så lad gå med jeg ikke kan sove, det blev vist til en to - tre stykke - før han var helt tilfreds HI-HI.

 

Sejltur på Köenigssee - den 13.07.2007 - kl. 11.15

 

Vi gik i samlet flok fra campingpladsen kl. 10.30, men Mary-Ann og jeg gik lidt før, da vi skulle have afregnet mindst 15 min. før afgang, fordi der var reserveret.

 

Vi fik en hel båd for os selv, med guide der fortalte om de forskellige begivenheder der var sket på søen gennem tiderne, og dens seværdigheder der var mange af.

Jeg blev bedt om af guiden, at oversætte hvad han sagde, så jeg håber de fleste fik de oplysninger han kom med, da jeg forsøget efter bedste evne at oversætte hvad han sagde.

 

Jeg havde orienteret om søen tidligere mandag eftermiddag, på turen ned til søen, så noget af det var en gentagelse.

 

Denne tur havde giver mig en del hovedbrud, fordi det kun var muligt at reservere plads en gang på turen, og da jeg ikke vidste hvor mange andre turister der også skulle med, betød en næsten umulig en planlægning, hvor vi alle kunne forblive samlet.

Men det problem løste vor venner Peder & Kirsten, der havde været med os dernede sidste år, hvorfor ikke blot vente med at gå i land til Salet - og som sagt så gjort.

 

Efter ca. 3 km. sejlads, stoppede kaptajnen elektromotoren, guiden trak et forhæng væk, og tog en trompet frem, han blæste op med klippevægen, og få øjeblikke efter lød ekkoet, en oplevelse af de store, og den lille overraskelse jeg havde talt om.

Tidligere måtte man affyre et geværskud som sendte ekkoet frem og tilbage op til 5 - 6 gange, ekkoet fra trompeten giver kun et ekko, i dag er det ikke tilladt at affyre et gevær.

 

Vi gik i land i Salet, dem der ville spise på den lille bistro Saltalm gjorde det, andre havde madpakke med, og efter godt en time fortsatte vi ned til Obersee, der ligger ca. 10 m. over Köenigssee og udgør et af de 7 tilløb til Köenissee, søen er ca. 80 m. dyb, 600 m. bred, og 1,5 km lang.

 

Søren med familie vil næppe glemme deres middag - Weis Wurtz oversat hvid pølse i varmt vand, med en  indmad der nærmest skulle klemmes ud af pølseskindet, for overhovedet at kunne spises, lige som en underlig masse der fulgte med som man skulle dyppe pølsen i, samtidig var pølseskindet uspiseligt, da det nærmest var en som en elastik at bide i, så det er hvad man får ud af at ikke at høre efter i tysktimerne - for en menneskealder siden hi - hi!

 

Søen stod “næsten spejlblank” og som jeg plejer at sige, når den er spejl blank, så  er det lige meget om man står på hovedet, fordi man ser det samme alligevel.

Jeg fik opfattelsen, at det var et syn man sent vil glemme, så derfor gør jeg lige plads til et billede fra søen.

 

Da opholdet ved Obersee var færdigt, og man havde suget de forskellige indtryk til sig, gik vi tilbage til færgelejet ved Salet, her blev jeg nød til at orientere kort om St. Bartholemä, fordi vi nu ikke kunne påregne, at alle kunne være med samme båd.

 

St. Bartholemä er en gammel såkaldt valfarts kirke, hvor beboerne var villige til at bruge op til 4 timer for at komme i kirke.

Det var nok ikke gået i Danmark, så tror jeg præsten havde været den eneste der mødte op??

 

Kirken blev grundlagt den 24.08.1134,men der er ikke noget tilbage af kirken fra dengang.

Kirken oprindelige navn var Basilica Cheinegesee, og blev ombygget i 1697-98, og det er den fremtoning vi ser i dag, med de to karakteristiske røde tårne.

 

Jagtslottet som blev bygget i ca. år 1700, blev brugt af  provsterne, og slotsherren i Berchtesgarden, i dag drives stedet som restaurant/cafe/hotel.

 

Selve området ved Bartholemä er ca. 85 ha. stort eller ca. 154-55 tønder land.

Der udspringer vandreture fra området , og ca. efter 1,5 times vandring, kommer man til et iskapel, hvor sneen bliver liggende imellem to klipper, når så smeltevandet kommer om foråret, så laver smeltevandet et kæmpe huld  på ca. 15/16 m.  højde og ca. 30/35 m. bred, det tilrådes ikke at gå ind i “kapellet, på grund af det kan kollapse.

 

Man kommer forbi dette iskapel når man vil besøge de to rigtige kapeller St. John og Paul der blev bygget i 1620`erne

Mellem kirken og Jagtslottet, finder man den eneste fisker der har ret til at fiske i søen, han har indrettet et lille sted, hvor man kan spise søens fisk, nogen brugte lejligheden til at smage de fortræffelige foreller, og nyde en lille en, andre tog forellerne med hjem til aftensmaden.

 

Til den daglige fællesspisning om aftenen, havde Grethe/Richard og Dorte/Leo medbragt en forel som ejeren af det lille spisested selv anbefalede, fordi den ikke var så fed som andre foreller, den hed Seibling, og kan varmt anbefales at prøve, hvis man på et senere tidspunkt vender tilbage til St, Bartholemä.

 

Da Dorte og jeg var ankommet et par dage før træffet, hvor vi havde to  dages ophold på et mindre Hotel  - Hohen Göll, og havde spist i hotellet restaurant “Hobelbank” (oversat - høvlebænken) et par gange, hvor vi fik spareribs, som var meget smagfulde og magre/krydrede, og med meget kød, og det havde smagt fantastisk god, så foreslog jeg, at hvis der var stemning, så ville jeg forsøge, om det var muligt at få køkkenet til at lave “take away” til os, den sidste aften om lørdagen den 14.07.2007.

 

Jeg gik fik talt dem der ville investere i dette måltid, og hele 24 ville prøve denne specialitet, som “Der Hobelbank “ er berømt for.

Så for at være sikre på det rigtige antal, så talte jeg efter endnu engang, igen nåede jeg til 24, der ville have spareribs.

 

Jeg gik op i receptionen hvor R. Lenz som havde vagt, han kendte i første omgang ikke Hotel Hoher Göll, man da han efter et stykke tid, hvor han ikke kunne finde hotellets tlf. nr, så udbrød han pludselig “Aha - der Hobelbank - sie sind jahr welt berümt für ihren spareribs” Oversat - de er jo verdensberømt i området for deres spareribs, så det var jo en god anbefaling jeg der fik af R. Lenz.

Min mave havde nu også fortalt mig, at de var rigtig gode de spareribs vi havde fået, og min mave plejer nu heller kunne at tage fejl - Hi! Det er nu heller ikke til at se på den - Ha!

 

Jeg fik selv telefonen, og fik fat i ejeren af hotellet, han kunne godt huske vi havde været der, han sagde “ach der Hymer mann”.

Jeg spurgte om vi ikke kunne få menuerne til 12 Euro imod de små 13 euro den ellers kostede, det var han så med på, men når vi nu er 24 der vil have spareribs, og uden majskolbe, hvad ville han så sælge de 24 portioner for - så er det man skal tie stille - og efter t lille øjeblik, så sagde han - 10 euro pr. portion, jeg sagde straks top, jeg aftalt vi ville afhente menuen næste aften kl. 19.40.

Tro mig - jeg glædede mig allerede!

 

 

Kehlsteinshaus den 14.07.2007

Og Berghof

 

 

På grund af det regnvejr vi havde om tirsdage, så var der en 25 - 30 stk. der gerne ville gense stedet hvor Berghof lå, så aftalen var at vi mødtes et par times tid før vi skulle med bus op til Kehlsteinhaus kl. 13.05.

 

Formålet var alene at for at kunne danne sig et billede omkring indretningen af Berghof.

 

Jeg viste hvor den 17 trins brede trappe, før havde været, de 17 trin betød en ca. 5 m. højdeforskel.

Trappen førte nedefra garageanlægget med dets vendeplads, og op til indgangen til Berghof, og det var samtidig stedet, hvor man lod sig fotografere sammen med prominente ledere der gennem tiden havde besøgt Berghof, se under den 10.07.2007.

 

Den store støttemur var muret op for at undgå presset fra jorden, selve Berghof lå ca. 2 m.  fra muren, når man var kommet op af de 17 trin, så skulle man gå lidt til højre, så kom men ind i en søjlegang, med 3 buer, ved den første bue gik en dør ind i et mindre rum, som man kun kunne komme ind i ude fra, det var huset filmrum.

Inde i den store stue havde Hitler lade opsætte kostbar gobeliner, som man tog ned når man skulle se film fra sin hærs bedrifter.

 

Lige op foran trappen ned til garageanlægget, var der en gårdsplads med flagstang, og gik man under de halvtaget med de tre buer, så kom man den anden dør som lå over for døren til filmrummet, den førte ind til den store hvælvede hall, med trappen op til 1 sal. Gik man parallelt inde i hallen med de tre buer, så kom man til døren der førte tre trin ned i den store stue med det berømte vindue på 8 x 4 m. der kunne hejses ned i kælderen, så man havde hele naturen foran sig når vejret tillod det.

 

Stuen var indrettet ned et plateau foran pejsen, hvor der stod store bastante møbler op omkring et rundbord, pejsen var ca. 2,5 m. høj.

Når man gik fra denne sidegruppen over mod vinduet, gik man igen tre trin ned, så stod der den berømte globus lidt til venstre i rummet, som Chaplin gjorde grin med i en af han mange film, det skulle Chaplin ikke havde gjort, fordi det blev tolket som om han var Hitler tilhænger. Måske var der noget om det, han tilgav aldrig at USA havde nedgjort ham, så han bosatte sig i Schweiz, hvor han også ligger begravet.

 

Udvendig fandt vi desuden hvor de store hjørne konstruktioner havde stået, lige som hvor den ofte benyttede terrasse lå, ned langs huset og ud over garageanlæget, man kan stadigvæk se noget af soklen fra garageanlægget, og en smule mursten, lige som man også kan se, hvor trappen med de 17 trin gik ned - med få byggerester tilbage.

 

Til venstre havde man en ca. 20 meter lang sidebygning, som bla var rum til livvagterne, modsat over mod Hotel Türken var der en ca. 25 m.  lang smal bygning, der udgjorde modtagersted for div. dagligvarer Berghof havde brug for, samt køkken ophold for tjenestefolk .mm.

 

Kehlsteinhaus den 14.07.2007 - kl. 13.05

 

 

Vi samledes på parkeringspladsen for at tage bussen op til Kehlsteinhaus. Vi var nu meget heldige med vejret, så efter vi havde fået udleveret vore billetter, kunne vi nyde den smukke kørsel op til Kehlsteinhaus, der ligger ca. 800 m. højere, men vejen derop er ca. 6,5 km. Lang og 4 meter bred, og det tager ca. 35 min. at kører derop med bus.

 

Da vi var kommet op på busholdepladsen, skulle vi alle have samme tidspunkt på hvornår vi ønskede at køre ned igen, hvilket jeg eller havde fået fortalt, at det kunne ske efter eget ønske, men sådan var det når man var en gruppe, men det gik da heldigvis uden de store problemer.

 

På pladsen foran indgange til Kehlsteinhaus holdt jeg en kort orientering om Kehlsteinhaus.

Kehlsteinhaus var en gave fra “Riget” til Hitlers 50 års fødselsdag, ideen til gaven var Martin Bormanns, og han var da også protektor på projektet, med arkitekten Richard Voss den tekniske leder.

 

Det tog kun 13 mdr. at bygge Kehlsteinhaus, prisen ville i dag svare til ca. 1,1 milliard kr. for hele projektet,  der døde 6 arbejdere under byggeriet, ud af de ca. 3000 arbejdere der udgjorde arbejdsstyrken.

 

Fra p-pladsen dår vejen igennem en port 124 meter in i klippen, herfra tager man den berømte “guld” elevator de sidste 124 meter op, hvor man kommer direkte ind i huset.

 

Kehlsteinhaus ligger i 1.834 m. over havet, og da vejret var rimeligt sigtbar, så var udsigten helt fantastisk, jeg tror nok de fleste mente, at udsigten nok ikke kunne blive meget bedre, når det er klarest, så er der mulighed for at se 200 km. rundt.

 

Kehlstenihaus kaldes også Ørneborgen, mange tro det var K.H. der var med i filmen, men det var det ikke, selv om amerikanerne kaldte det for Eagels Nest (ørnereden) det slot der blev brugt til filmen ligger i byen Werfen i Østrig, og slottet hedder Hoher Werfen.

Men Kehlsteinhaus blev også kaldt Hitlers The Hus, det var det heller ikke, for det lå på modsatte side af den golfbane der ses i dag, vel ca. 2 km. i fugleflugt linie.

 

Hitlers The Hus lå ved Moosloknerkopf, hvorfra man havde en fantastisk udsig over Untersberg, nogle få stykker nåede lige at se Thehuset, og få dette passet ind i deres ophold, så derfor er der her mulighed for, at sætte et billede ind fra det rigtige The- Hus. eller fra udsigten fra Moosloknerkopf.

 

Kehlsteinhaus besøgte Hitler ganske få gange, måske på grund af højdeskræk, eller frygt for ikke, at kunne undslippe væk, ved direkte angreb på Kehlsteinhaus vides ikke, og der er mange gisninger om hvor mange gange han besøgte Kehisteinhaus, min personlige tro ligge på 3 - 5 gange.

 

Inde i den store sal, ses det dyre granit som Mouselini forærede som gave til Hitlers 50 års fødselsdag, granitten danner indfatningen af den store pejs.

Lige ved nedgangen fra spisesalen lå det rum som Eva Braun benyttede sig af, hvor Hitler havde sit soverum lige over for hvor køkkenet ligge i dag.

 

Stømforsyningen har stadig væk den gamle 8 cyl. ubådsmotor som nødgenerator, lige som elevatoren, stadigvæk anvender den oprindelige motor.

 

Skulle Kehlsteinhaus blive angrebet, så var der mulighed for i bunden af elevatorskakten, at Hitler kunne undslippe ud af en hemmelig dør i elevatoren.

 

Kehlsteinhaus blev ikke bombet den 25.04.1945 ikke fordi man ikke ville, men fordi det ville kræve en meget nøjagtig træffer for at tilintetgøre K.H. På det tidspunkt kunne man ikke præcisionsbombe som man kan i dag, derfor undlod man at sende mange fly af sted for at tilentegøre bygningen.

 

Da man senere ville sprænge bygningen i luften den 05.05.1945 var det 101 airborn som skulle udføre denne opgave, men så ville skæbnen, at der var så meget sne at det tog den tid det var nødvendigt for at rede bygningen, som det lykkedes for landsråd Jacobs, at for tale de allierede fra at sprænge Kehlsteinhaus.

 

Mange af de store officerer fra anden verdenskrig besøgte stedet lige efter kapitulationen  bla.  Eisenhower besøgte Kehlsteinhaus.

 

Det var således ikke 1001 airborn der kom først til Berchtesgarden, som det fortælles i filmen Band Off Brothers, men derimod en lille enhed fra Fri Franske, der med et par køretøjer var de første, umiddelbart før US 3` infanteri Division.

 

Men de var 101 airborn der lukkede og slukke for det vanvid Hitler havde startet godt 5 år før. Et pudsigt sammentræf med henblik på vor tur til Normandiet, hvor det netop var 101 airborn der indledte invasionen i St. Mere Egelise på D. Dagen.

 

En fantastisk eftermiddag, med en udsigt som få steder i verden var slut.

Vi slutte Hymer turen til Köenigssee ved  om aftenen med at spise Spareribs, som jeg havde hentet på Hotel Hoher Göel fra restauranten “Hobelbank”.

 

Menuen bestod af 2 st. brød med hvidløgssmør - lidt salat - og en kæmpe portion spareribs til hver person.

Aage og jeg kørte ud til hotellet for at hente middagen, der herskede stor aktivitet, og glad var krofatter, specielt da han stak de 240 Euro lige ned i sin inderlomme, nu håbede han at Hymerforlket ikke kom til at sulte.

 

På trods af jeg havde talt 2 gange, hvor mange der ønskede spareribs, så manglede der to portioner alligevel, i sted for 24 portioner, var der 26 der havde bestil, og det gik selvfølgelig ud over de sidste, som var Carsten og Ilse med fam.

I fremtiden ved lignende lejligheder, vil man skulle skrive sig på en liste med ønske om antal portioner, så vi forhåbentlig undgår fejl, hvori fejlen så end lå??

Men blandt venner - så lykkedes det Carsten og Co. at blive mæt, det er jo ikke første gang, at vi mænd må undvære et ribben, første gang var da man skulle lave Eva.

 

Flere dage efter jeg var kommet hjem, kunne jeg stadigvæk mindes disse spareribs, fordi bilen duftede af hvidløgssmør og spareribs, et kært minde.

Kan dog oplyse at duften desværre er væk nu, Dorte og Leo siger tak for nogle dejlige dage sammen med  Hymer vennerne, vi håber det var turen værd, og i har fået en kulturel oplevelse, og fået set noget enestående natur.

 

Dorte Elmkvist

Leo Fransen

Dampskibsmolen 3 1. Th.

5800 Nyborg, +45 65301724 bil Leo +45 22403323

 

Sommertur til Köenigssee

08.07.2007 - 15.07.2007

 

Deltagerliste:

 

Leo Fransen Dorte Elmkvist

 

Grethe & Richard Andersen

 

Hans Lebeck Mary-Ann

 

Else Uhrskov Nielsen Peter

 

Finn Rasmussen Helen

 

Ove Rasmussen Grethe

 

Henning Olesen Inger

 

Søren Nymand Marianne

 

John Vigsø Nielsen Annelise

 

Jens Peter Neesgaard Birna

 

Carsten Schjørring Ilse Helle

 

Preben Staack Annette

 

Birgitte Aagaard Kim Aagaard

 

Jan Wilms Connie

 

Connie & Aage Varlynge

 

Hans Enevoldsen Ulla

 

Hans Ejby Birthe

 

Per Bærentzen Ingrid

 

Mogens Kieffer Connie

 

Annette Hedin Jørn

 

Jes König Annie

 

Flemming Knudsen Lisbeth

 

Gps adresser!

 

 

Indkøb:

 

Tingelmann:                               Bergwerkstrasse14 - 16, Berchtesgarden

Aldi:                                                                                Gartenau 2, Berchtesgarden

 

Kirke.

Maria Gern: Gerner Strasse - Klammweg, 47*.39.14.22/13*00.06.93

 

Sø:

Köenigssee, Seestrasse Schönau, 47*.35.17.56/12.59.21.24

Hintersee: Am See, Ramsau. 47*.36.31.85/12*.51.19.48

 

Hotel: Hoher Göll

Berchtesgardener Strasse 104.

47*.37.41.32/12*.59.16.12

 

Campingpalds Muhlleiten:

Köenigsseer Strasse 70, 47*.35.58.98/12*.59.22.06

 

Speer Haus:

Rennweg/B319, 47*.38.76.44/13*.01.56.84

 

The Haus:

Spornhofweg, Berchtesgarden. 47*.38.26.44/13*.02.12.36

 

Restaurant:

Echostürberl, An Der See Klause, 47*.35-14.05/12*.59.11.13

 

Saltmine:

Bergwerkstrasse 83, Berchtesgarden, 47*.38.23.42/13*.01.00.00