Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Sommer tur 2024 (1 svar)
Facebook (3 svar)
Herninmg (0 svar)
Postmaster (5 svar)
Julehilsen (1 svar)
Udmelding. (1 svar)
På vei mot Ru... (1 svar)
Spontan Nytår... (0 svar)
Spontan træf ... (1 svar)
Køb & Salg (1 svar)

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

2024

EFTERÅRSTUR TIL DRESDEN

den 12. - 18. oktober 2014


Denne gang går efterårsturen til Dresden og omegn hvor der er rigtig meget spændende at se. 

Vi skal bo på Campingpark LuxOase, Arnsdorfer Strasse 1, 01900 Kleinröhrsdorf.
GPS-koordinater: N 51€ 07' 13"  -  E 13€ 58' 48"
Pladsen er flot, har gode pladser og meget fine faciliteter. Værtsparret er et ungt par med efternavnet Lux (deraf navnet på pladsen).

Prisen for overnatning er aftalt til 18 euro pr. enhed (2 voksne + egne børn) pr. døgn. I turens pris er indregnet 6 overnatninger, kommer man før eller ønsker at blive længere, er prisen stadig 18 euro pr. enhed, som man så selv skal afregne med pladsen. Pladserne er på ca. 100 m2 og prisen er inkl. strøm og bad.

PROGRAM

Søndag den 12. oktober

Ankomst og informationsmøde kl. 17.00 på pladsen eller i fælleslokale hvis vejret mod forventning skulle være dårligt :o) 

Husk altid at se på Infotavlen der vil stå foran en af arrangørernes vogne. Her vil sidste øjebliks ændringer blive påført.

Mandag den 13. oktober



Vi skal til Dresden:

kl. 9.00 Afgang fra campingpladsen med bus
Vi har dansk guide som følger os gennem en rundfart i Dresden først i bus og senere gående. Her skal vi blandt andet besøge den flotte genopbyggede Frauenkirche, Paladset Zwinger og meget meget mere. Glæd jer!!

kl. 13.45 Vi stiger ombord og kl. 14.00 afsejler vi med dampskib til Pillnitz med spisning ombord. Ankomst Pillnitz ca. 15.50. Vi har derefter "fri" til selv at gå rundt i byen indtil vi bliver hentet af bussen kl. 17.30 og kørt tilbage til LuxOase.

Tirsdag den 14. oktober



Dagen er til fri disposition. Man kan f.eks. selv køre til Dresden og se nærmere på noget af det vi måske lidt for hurtigt kom forbi med bussen mandag. Man kan f. eks. se på den gennemsigtige VW fabrik "Gläserne Manufaktur" hvor VW samler deres luksusbil Phaeton. Det skulle være meget spændende. Eller Det gamle mejeri Pfunds Molkerei, grundlagt i 1880 af brødrene Pfund. Det er udsmykket med gamle kakler og fliser fra porcelænsfirmaet Villeroy og Boch og er omtalt som "verdens smukkeste mælkebutik". Dresden har desuden en fin gågade "Prager Strasse" hvor damerne kan få deres "bøjlegen" styret ;o). Eller få mere info på campingpladsens information hvor der er inspirations foldere i massevis.

Man kan jo også bare tage en slapper på pladsen...

Onsdag den 15. oktober


Kl. 9.00 Afhentes vi fra campingpladsen af bussen der skal føre os ud på en smuk tur til Bastei klipperne. Det er et fantastisk naturområde som bare skal ses. Her er også mulighed for at købe sig lidt at spise eller spise sin medbragte mad. Der er ikke indregnet frokost i denne tur.
Herfra kører vi kl. 12.15 videre til Königstein, hvor vi skal se fæstningen, der er det største borganlæg i regionen.
Kl. 16. kører vi tilbage til LuxOase - ankomst ca. 17.00.

Torsdag den 17. oktober

Torsdagen er også en dag til fri disposition. Hvis der er interesse for det, kan vi måske arrangere et besøg på det lokale Radeberger Brauerei, som laver noget virkelig godt øl. Turen kan vi gøre i egne biler. Bryggeriet ligger få km. fra Campingpark LuxOase.
Den traditionsrige Festmiddag har vi lagt om aftenen kl. 19.00. Middagen, som vi har bestilt i campingpladsens restaurant, skal vi nyde i campingpladsens dejlige vinterhave/klubrum.

Menuen bliver en righoldig buffet med flere forretter, 4 hovedretter samt dessert. 

Der sluttes af med kaffe og kage.

Drikkevarer er for egen regning. Til orientering har restauranten et tilbud, hvor man til dette arrangement mellem kl. 19.00 og 22.00 for 11,90 euro kan bestille drikkevarer ad libitum. Dette gælder dog ikke spiritus og cocktails.

 

Fredag den 17. oktober



I dag kan vi sove lidt længere...
Bussen kommer og henter os kl. 9.30 og kører os til Meissen. Kl. 10-11 skal vi på Meissner porcelænsfabrik og se hvordan det berømte porcelæn bliver fabrikeret. Herefter er der 1 time hvor der er mulighed for selv at se lidt på byen inden vi kører videre til frokost og vinsmagning på Weinterrassen Kämpfe. Det er et rigtig hyggeligt sted med en gemytlig vært. Det skal nok blive en god oplevelse. Til frokost her er der mulighed for at vælge mellem røget laks eller grillede ribben - begge dele serveres med bagt kartoffel og sourcream.

Herefter kører vi videre til slottet Moritzburg som blev bygget i 1542-1546 og brugt bl.a. som jagtslot. Slottet ligger rigtig smukt med sine 4 runde tårne. Det skal vi se nærmere på. Derefter kører vi tilbage og er på LuxOase ca. kl. 17.00 

Lørdag den 18. oktober

Turen er slut og mange af os skal vende næsen hjemad. De af os der har mulighed for det siger farvel ved et lille fællesmøde på pladsen. Vi ønsker alle deltagerne en god tur hjem. Tidspunktet vil blive oplyst under træffet på opslagstavlen som vil stå foran en af turledernes vogne.

Prisen for alt dette bliver  3.100 kr. pr. enhed. Det vil sige en vogn og 2 personer. Er man flere i vognen skal man af med 1.100 kr. pr. ekstra person og er man kun 1 person i vognen koster turen 2.000 kr.  

Tilmeldingsfristen er den  12. september og betalingsfristen er den samme. Beløbet bedes overført til klubbens konto 1551 10677939 hvorefter tilmeldingen vil være bindende. I tilfælde af afbud grundet sygdom er vi gerne behjælpelige med at skrive et bevis for udgiften til brug for rejseforsikring.

Hvis nogen skulle have undret sig over hvor Spreewald blev af, så har vi overvejet det meget, men fundet ud af at det skal ses på et andet tidspunkt af året og man skal nok have mere tid til det end vi kan klemme ind i denne tur.
Men skulle man være meget interesseret så kan tirsdagen jo bruges til selv at køre dertil - campingpladsens information har også materiale vedørende Spreewald.


Vi håber at rigtig mange har lyst til at deltage i denne efterårstur til et spændene område med masser af historie. Al henvendelse vedrørende turen kan rettes til turarrangørerne: Sven Petersen - tlf. 50926645 eller Mary-Ann Lebeck tlf. 26706424.


 Inspiration vedrørende Dresden af Sven Petersen
 Inspiration vedrørende Tysklands deling af Sven Petersen
Tilmeld dig arrangementet. Se hvem der er tilmeldt arrangementet.
2023
2022
2021
2020
2019
2018.
2017.
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
Print siden ud
6629942 besøgende siden 25-11-2022
-- En campingklub for glade campister --