Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Sommer tur 2024 (1 svar)
Facebook (3 svar)
Herninmg (0 svar)
Postmaster (5 svar)
Julehilsen (1 svar)
Udmelding. (1 svar)
På vei mot Ru... (1 svar)
Spontan Nytår... (0 svar)
Spontan træf ... (1 svar)
Køb & Salg (1 svar)

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

OPFORDRING

Snekkersten - Prag uge 41 – 2005

 

Jens og Margit har arrangeret en tur til Prag for Hymer Klubben og den måtte vi selvfølgelig med på. Vi starter fra Snekkersten lørdag morgen kl. 6. Har reserveret plads på Gedser Rostock kl. 9, hvor vi så skal mødes med Flemming og Lisbeth fra Mern.

 

Vi kommer lige som man begynder at køre ombord  så det er en fin start. Solen skinner og meteorologerne har lovet en uge med godt vejr og varme :o). Efter en stille og rolig tur med et par stop til at tanke op samt spise frokost ankommer vi ved 18 tiden til Königstein hvor vi vil overnatte. Det er en lille dejlig plads i pragtfulde omgivelser, lige ned til Elben og med flot panoramaudsigt. Eneste minus er at vi kun kan få plads med jernbanen på den anden side (og der kører meget lange – og larmende godstog) Da vi er ret trætte efter den lange tur bemærker vi det egentlig ikke (særlig meget) og får en god nats søvn.

 

Vi kører videre søndag og undervejs kører vi gennem mange lidt forsømte byer fra kommunisttiden. Vejene er heller ikke noget at råbe hurra for, men man arbejder på sangen – glemmer bare tit at afmærke vejarbejdet så man kører ned over ret høje kanter og ned i ret dybe huller.


 

Ankomst Trio Camp i Prag søndag kl. 14 og det passer perfekt da vi skal til orienteringsmøde kl. 15.

 

Vi mødes i et stort telt med fast tag på campingpladsen. Her fortæller Barbara om ugens program og hvad vi skal være opmærksomme på med hensyn til lommetyve i bus/metro/sporvogne. Samt rigtig mange andre gode oplysninger. Barbara læser dansk på universitetet i Prag og er rigtig dygtig til det. Sød pige. Margit havde hjemmefra bagt fine lækre kager og Jens havde købt en lokal drik ved navn ”becherovka” – det smager lidt som gammel dansk men bare lidt sødere. Vi skålede og Jens takkede Barbara for hendes hjælp. Herefter sludrede vi lidt og nogle af os fandt ud af at vi ville finde et sted at spise sammen. Vi tog bussen – dog kun 2 stoppesteder. Til en lokal restaurant hvor vi fik dejlig kylling med ostesovs og stegte kartofler og grøntsager samt et kæmpe krus øl hver. Det blev incl. drikkepenge 75 kr. pr. par og det er jo til at forstå :o).

 

Mandag mødtes vi ved indgangen til campingpladsen hvor vores guide hentede os og viste os hvordan vi kom til byen med bus (162) til metrostationen Kobylisy hvor vi tog den røde linie til st. Muzeum. Her skiftede vi til gul linie og derefter med sporvogn til slotsområdet i Prag.  Py-ha – men så fik vi prøvet det. Vi fik en flot rundvisning i slotsområdet og ned til Karlsbroen og videre gennem den smukke by Prag. Solen skinnede og det var ca. 18-19 grader så også det gjorde at turen var rigtig dejlig. Nedenfor Karlsbroen spiste vi frokost på en dejlig restaurant lige ned til Moldau. Dejlig mad med øl/vin samt kaffe. Alt var med i prisen for arrangementet. Herligt. Herefter gik vi tilbage til en plads der heder Mustek hvor guiden, som for øvrigt hed Jitka og var rigtig sød, fortalte at lige her skulle vi mødes flere af de andre dage. Da vi kom tilbage til campingpladsen var vi godt trætte og spiste et par stykker rugbrød. Vi hyggede os inde i Tove og Oves campingvogn sammen med Flemming og Lisbeth.

 

Tirsdag kl. 9 (sol igen).

Vi bliver hentet på campingpladsen af Jitka og en bus som skal køre  os af sted til et krystalglasværk i Podébrady. Her ser vi hvordan krystallet slibes og presses og får forklarer hvad de forskellige laver på glasværket. Vi kører videre til en forretning hvor glasværket sælger nogle af deres varer – det skulle være ca. 30% billigere end i Prag – og billigt er det i hvert tilfælde. Jeg får købt en flot grøn skål et krystalæble med låg og grøn stilk samt et ”juletræ” lavet af 3 skåle som står oveni hinanden med en top foroven. Meget flotte ting og det blev i alt 1016 Ck – ca. 270 kr.  Det er da billigt! Da vi har fået vores lyst styret får vi lov at sætte varerne i bussen, for vi skal på restaurant hvor vi får dejlig middag med øl og vin. Men man skulle passe på hvordan man lagde bestikket – lige pludselig var Hans’ mad væk ---- han havde lagt kniv og gaffel så personalet troede at han var færdig med at spis og vips var hans tallerken væk. ”Hvad har jeg gjort siden hun tog min mad???” spurgte han. Og guiden var ude for næsten det samme – hun vendte ryggen til maden for at tale med nogen ved et andet bord og da hun vendte sig igen – var maden væk. Effektive, men…..

Efter maden kørte vi videre til  Kutná Hora – en by hvor der i 1300 – 1600 tallet blev udvundet sølv i stor stil. Først skulle vi imidlertid besøge en kirke hvor der var udsmykket med knogler fra 40.000 mennesker. Der var en lysekrone som var lavet af alle menneskets knogler. Meningen med den noget makabre udsmykning skulle efter sigende være at vise at mennesket ikke lever evigt, men at vi forgår når vores tid kommer. Efter det lidt uhyggelige besøg kørte vi videre til sølvminen.

Minen var genfundet og noget af den udgravet i starten af 1900 tallet. De som ikke led af klaustrofobi eller ikke havde lyst af anden årsag ventede ved museet. Vi andre gik ned af de 160 trin ca. 20 m. under jorden og gik gennem den lange mørke – smalle – lave gang. Gangen var mellem 40 og 70 cm. Bred og kun 120 cm. Høj på nogle steder. Vi var inden afgangen blevet udstyret med hvide kitler og beskyttelseshjælme samt hver sin lygte.

Det var en spændende tur – undervejs stoppede vi og alle slukkede deres lygter så vi kunne fornemme hvor mørkt der havde været da man gravede efter sølvmalm. Vi fik fortalt at man dengang arbejde 6 timer og havde 6 timer fri. Nogle gange orkede arbejderne ikke at kravle op til overfladen og blev så nede i minen og sov til de skulle arbejde igen. Pyha det har ikke været noget nemt lig. De nåede også kun at blive ca. 35 år gamle.

Vi kørte tilbage og var godt trætte da vi kom til campingpladsen ved 18 tiden. Vi mødtes i fællesteltet på pladsen og spiste sammen – hyggeligt.

 

Onsdag har vi fri til kl. 16.45 hvor vi mødes på vores mødested i Prag centrum. De fleste af os tager alligevel allerede af sted om morgenen med 9 bussen og nogle skal til det gule marked. Vi skal have købt en taske til vores datter og så se hvad der ellers er.

Der er alt muligt som man kan ”prutte” med sælgerne om. Vi købet nu kun tasken og tager så ind til centrum. Jeg havde den første dag set nogle sko og støvler i en 4 etager høj skobutik ”Bata” som jeg måtte eje. :o) sådan kan kvinder nu engang have det. Efter at have købt dem og en gave til Margit og Jens fra hele grupen, tog ti hjem og slappede af et par timer til vi skulle af sted igen. Vi skulle ud at sejle på Moldau og spise og hygge os. Vi mødtes med Jitka på det sædvanlige sted og gik ned til Moldau.  Det var utroligt smukt – helt klart vejr og 19 grader –som en sommeraften. Hvor er Prag en smuk by også om aftenen med alle lysene.

 


 

Torsdag sov vi lidt længe og mødes i byen kl. 11.45. Vi skal på tur til et bryggeri hvor man fortæller om bryggeriets historie (mens vi sidder med hver vores store krus skummende mørkt øl – uhm ) og vi bliver vist rundt hvorefter vi får en dejlig frokost med mere øl og harmonikamusik – meget hyggeligt. De fleste af os går rundt i byen til vi igen skal møde kl. 18.45 for at gå til nr. 2 bryggeri. Her skal vi spise middag sammen og Jens takker vores meget dygtige guide for alle de oplysninger hun har givet os om Prag og om livet i Tjekkiet og for hendes utroligt søde måde at være på. Jens har købt en lysestage til hende ”Piet Hein” – den bliver hun meget glad for. Birna takker på alle deltagernes vegne Jens og Margit for det store arbejde og den flotte tur de har arrangeret.

 

Fredag tager de fleste af sted, men vi er alligevel nogle stykker som bliver en dag mere. Hans og jeg har aftalt at køre med Per og Bente til Theresien Stadt. Det var meget uhyggeligt at opleve stedet hvor så mange mennesker er gået så forfærdeligt mange lidelser igennem. Vi så alle gravene – et museum med en masse børnetegninger samt krematoriet. Pu-ha, men det er vigtigt at vi alle husker det så det ikke skal ske igen.

 

Om aftenen havde vi aftalt at mødes med Per Bente, Birna, Jens Peter, Kirsten og Lejf og så skulle vi alle 8 ind og se sort teater og derefter ud at spise sammen.

Det var en flot forestilling ”Cats” og bagefter var vi på en flot restaurant og fik Kartoffelsuppe serveret i udhulet brød – meget lækkert, derefter en slags gullasch – og kartofler/ris og dertil store øl og så til sidst kaffe- Tænk engang incl. drikkepenge – 8 personer – i alt 1000 danske kr.

 

Lørdag kører de sidste andre og vi er alene tilbage – vi tager til byen og går rundt for os selv – søndag kører vi tilbage til Königstein hvor vi har 2 overnatninger. Den ene dag tager vi toget til Dresden – det var nu ikke noget at råbe hurra for – det var en stor byggeplads. De har 800 års jubilæum og derfor meget travlt med at få byen bygget op igen efter krigen og kommunismen.

Herefter kører vi til Berlin og har 2 overnatninger  og herefter kører vi hjem torsdag.

 


Det har vel nok været en dejlig ferie med flot vejr hele tiden og masser af dejlige oplevelser og samvær med mange dejlige mennesker.  Tak til alle.

 

Hans og Mary-Ann

HOLLAND
BELGIEN
DANMARK
FRANKRIG
GRÆKENLAND
ITALIEN
NORGE
RUNDREJSER
SCHWEIZ
STORBRITANIEN
SVERIGE
TJEKKIET
TYSKLAND
UNGARN
ØSTRIG
Print siden ud
6908041 besøgende siden 25-11-2022
-- En campingklub for glade campister --