Den tilbagevendende motorfestival på Rømø er i år i tidsrummet 30. august - 1. september. Vi har reserveret pladser på Lakolk Camping, det er i gå-afstand til stranden hvor løbet afvikles. Motorfestivalen afvikler et løb for køretøjer der alle er førkrigsmodeller. Løbet afvikles som noget der ligener 1/4 mill. og der er ikke mange sekunder fra bilerne passerer mållinjen inden det næste par sendes afsted, imens musikken fra den tid dunker ud af de opstillede højtalere. De deltagende kører er alle  i tidstypiske klædedragter så der er tale om en tidslomme. Løbet afvikles i år for 100. gang - så der er jubilæum. 


Der er reserveret 15 pladser på Lakolk camping med ankomst fredag den 30. august 2019 opg afrejse søndag den 1. september, flere pladser kan skaffes. Vil man være på pladsen før og eller efter, giver i os besked og vi informerer pladsen.

 Vi skal bekræfte antal pladser senest den 15. juni 2019 (så din tilmelding skal være hurtig og senest den 14. juni 2019)

Prisen er: 568 kr (incl, internet varmt vand med mere), man afregner selv med campingpladsen. 

Prisen er beregnet som den mest typiske plads + 2 voksne + strøm. Ankomst fredag og afrejse søndag. Anden ankomst og afrejse er muligt. Der er ikke givet nogen speciel rabat, da de ikke har problemer med at fylde pladsen denne weekend. 

Prisen er for camping alene - Løbet er gratis. 

Det er et krav at man er Hymer-medlem. 
Her er chancen for en ganske særlig motoroplevelse for hele familien, ikke kun ræset på stranden er oplevelsen men hele sceneriet uden om banen er spændende/sjov da de der deltager virkeligt går op i at vise tiden fra før krigens mode og biler i topform. 

VROUUUUUMMMMM SES VI? John og Karsten
Ved spørgsmål: John 53791973 - Karsten 51918788