Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Farvel og tak ! (1 svar)
Farvel og tak ! (1 svar)
Efterårsferie... (5 svar)
Spontan træf ... (0 svar)
Gjøl (0 svar)
Spildevandstank (3 svar)
NYT-Stontan t... (1 svar)
vejspæret (0 svar)
Facebook (4 svar)
Sommer tur 2024 (1 svar)

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

Bestyrelsen

§ 1 Klubbens navn: HYMER KLUB DANMARK

Klubben er selvstændig og uafhængig, og styres af egne vedtægter og bestemmelser.

§ 2 Klubbens formål

Klubben er en bruger- og interesseforening for ejere af Eriba/Hymer campingvogne og autocampere.
Klubbens formål er, med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben, at udbrede og udveksle kendskabet, og erfaring med Eriba/Hymer campingvogne og autocampere til gavn for medlemmerne.

Det er endvidere klubbens formål, sammen med medlemmerne, at planlægge aktiviteter og campingture til fælles glæde for klubbens medlemmer.

Der afholdes mindst 2 landsdækkende arrangementer om året, ét i forsommeren og ét i eftersommeren eller efteråret.

Alle klubbens arrangementer er udelukkende for klubbens medlemmer og eventuelle børn/børnebørn. Disse skal dog kunne bo på samme enhed på campingpladsen, som det ordinære medlem.

Ved træf/rejser deltager man i en Eriba/Hymer campingvogn eller autocamper.

Hvert arrangement skal tilstræbes at hvile økonomisk i sig selv.

§ 3 Medlemmer

Alle ejere af Eriba/Hymer campingvogne eller Eriba/Hymer autocamper, kan være medlem af klubben.

Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægt og leve op til klubbens formålsbestemmelse, og ikke skade klubben internt og eksternt.

§ 4 Udelukkelse og eksklusion.

Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler illoyal over for klubben.

Hvis et medlem bliver udelukket eller ekskluderet af klubben, kan vedkommende anke bestyrelsens afgørelse, således at sagen skal forelægges som et punkt på dagsordenen på førstkommende generalforsamling, hvorefter det er generalforsamlingen som afgør sagen.

§ 5 Kontingent

Årskontingentet dækker for klubmedlemskab i indeværende kalenderår.
Ved indmeldelse efter 1. oktober dækkes også det følgende års medlemskab.

Der skelnes mellem 2 medlemskaber:

  • et single-medlemskab, som dækker vogn og 1 person. Et single-medlemskab har 1 stemme ved aktuelle afstemninger.
  • et familie-medlemskab, som dækker vogn og 2 eller flere personer. Et familie-medlemskab har 2 stemmer ved aktuelle afstemninger.

Der differentieres i klubkontingentet mellem de 2 medlemskaber.

Ved manglende indbetaling af kontingent senere end den 1. januar betragtes medlemskabet som ophørt.

§ 6 Ansvar

Klubben er ikke ansvarlig for skader, som opstår ved klubbens eller andres arrangementer, eller som medlemmer påfører sig selv eller andre.
Klubben er endvidere ikke ansvarlig for medlemmernes udsagn og handlinger.

§ 7 Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed, og der afholdes ordinær generalforsamling hvert år på træffet i forsommeren.

Ekstraordinær generalforsamling skal af formanden indvarsles, når mindst 2/3 af klubbens medlemmer ønsker det.
Bestyrelsen kan indvarsle ekstraordinær generalforsamling på eget initiativ, hvis en sag skønnes at være så vigtig, at den kræver medlemmernes afgørelse.

Indkaldelse og dagsorden til generalforsamling/ekstraordinær generalforsamling tilsendes medlemmerne via en mail med mindst 14 dages varsel.

Hvis man ikke ønsker, at opgive sin e-mail adresse eller ikke har en sådan, skal man gøre bestyrelsen bekendt med dette, og vil derefter modtage ovennævnte pr. post.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Alle valg sker ved simpelt stemmeflertal, - dog kræver vedtægtsændringer, at mindst 2/3 af de afgivne stemmerne, er ja stemmer.
Der kan ved ordinær, såvel som ekstraordinær generalforsamling stemmes ved fuldmagt.

Et medlem af klubben kan kun afgive en stemme ved fuldmagt, hvilket vil sige at et familiemedlemsskab højest kan aflevere 2 fuldmagter, og et single medlemskab 1 fuldmagt.

Fuldmagter skal være afleveret til formanden eller dirigenten inden generalforsamlingens start, således der kan udleveres stemmesedler inden afstemningen går i gang.

Hver medlemsenhed, der er påført medlemslisten umiddelbart før generalforsamlingen, har stemmeret og kan afgive 1 eller 2 stemmer (afhængig af deres aktuelle medlemskab) ved valg.

Der må kun sidde 1 person pr. vogn i bestyrelsen, altså ikke flere personer fra et familiemedlemskab. En suppleant er ikke valgbar hvis en anden fra familie-medlemskabet, allerede er, eller bliver valgt ind i bestyrelsen.

Skriftlig afstemning kan foretages, hvis der er en eller flere som ønsker det.

Hvis der er foreslået flere bestyrelseskandidater, end der skal vælges, skal der altid være skriftlig afstemning.

Klubbens træf afholdes på skift ØST og VEST for Storebælt.
For at sikre, at klubbens generalforsamling skiftevis bliver afholdt øst og vest for Storebælt, skal generalforsamling i
ulige år afholdes vest for Storebælt og i lige år øst for Storebælt.

En ordinær generalforsamling har følgende dagsorden:

1.Valg af dirigent, samt stemmetællere.

      2.  Bestyrelsens beretning

3.   Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

4.   Fastsættelse af kontingent

5.   Indkomne forslag (forslag til generalforsamlingen skal afleveres til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen).

6.   Valg af bestyrelsesmedlemmer

7.   Valg af 2 suppleanter

8.   Valg af revisor

9.   Eventuelt

§ 8 Bestyrelsen

Hymer Klub Danmarks bestyrelse består af 5 medlemmer, som umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer sig, med formand, næstformand, kasserer, sekretær og redaktør.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2 årig periode, suppleanter og revisor vælges for en 1 årig periode

Der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer på lige årstal og 3 på ulige årstal.

Alle nævnte vælges/genvælges på den ordinære generalforsamling iflg. dagsordenen

§ 9 Det daglige arbejde

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.

Formand og kasserer tegner foreningen i økonomiske forhold. 

Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, herunder

formanden eller næstformanden, er til stede.

Over bestyrelsens forhandlinger føres referat/protokol. 

De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægten.

Bestyrelsesmøderne ledes af formanden, tvistligheder afgøres ved simpelt flertal, i tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.

Bestyrelsen skal efter hvert bestyrelsesmøde offentliggøre referater fra møderne på klubbens hjemmeside.

§ 10 Klubbens ophør

En eventuel beslutning om klubbens ophør skal træffes på en generalforsamling.
Forslag til klubbens ophør kræver, at mindst 50 % af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og mindst 2/3 del af disse er ja stemmer.
Den generalforsamling, der nedlægger klubben, beslutter, hvem eventuelle midler i klubbens kasse tilfalder.

Vedtaget på den ordinære generalforsamling på Rosenvold Camping den 28. maj 2022

Underskrevet af generalforsamlingens:

Dirigent: Sten Jensen

Referent: Annette Dippel Larsen



 

 

Hvad er Hymer Klub Danmark?
Vedtægter
Teknik og Support
Print siden ud
10320133 besøgende siden 25-11-2022
-- En campingklub for glade campister --