Søndag den 13.10.
Vi håber alle er vel ankommet i løbet af weekenden og her skal vi ud og opleve vores første tur.
Vi skal en tur ud og opleve Danmarks vildeste naturfænomen, når landets absolut største stæreflokke "danser" over marsken og i Nationalparken.
Afgang med bus fra campingpladsen kl. 17.00 hvor vores guide fra Sort Sol i Møgeltønder vil ledsage os til marsken. Vi skal opleve kæmpe stæreflokke på op til flere hundrede tusinde stære der slår sig ned for nattens hvil. Vi skal nyde et af naturens smukkeste syn, noget der simpelthen ikke kan beskrives, men skal opleves. Så glæd jer. Se mere her: www.sortsafari.dk
Mandag den 14.10. Dagen er til fri afbenyttelse og kan f.eks. bruges på besøg i Flensborg by og/eller Flensborg havn
| |
|
Tirsdag den 15.10. kl. 10-17 Afgang i bus fra campingpladsen kl. 10.00. Vi kører mod Flensborg og videre af den gamle vej til Sankelmark, her hvor vi tabte krigen til Tyskerne i 1864. Videre mod Slesvig som er vores hovedrejsemål. Her besøger vi Gottorp Slot og Nydamhallen som jo er kendt for mosefundene fra vikingetiden, bl.a. Nydambåden som blev opgravet ved Nydam Mose ved Gråsten i vinteren 1863-64, samt besøge de særdeles velholdte lig i kælderen.
|
Efter besøget her går turen til Domkirken i Slesvig. Denne flotte domkirke med sit 112 meter høje kirketårn indeholder den meget kendte Bryggerman altertavle, en tavle der er udskåret i hele egetræsblokke og forestiller Kristi lidelseshistorie. Afslutningen på turen går til Hedeby, i vikingetiden Danmarks største handelsby, her hvor Ansgar gjorde os til kristne folk i midten af 800-tallet.
I løbet af turen holder vi en pause ved en spændende restaurant, som Hans Lund kan anbefale. Her spiser vi en dejlig frokost inden vi kører videre.
Hans Lund vil være guide i den ene bus og Sven Petersen i den anden bus.
Onsdag den 16.10.
Hvad med en tur til Lüneburger Heide eller Panzermuseet i Munster - denne dag er også fri til at udforske området.
|
Torsdag den 17.10. kl. 12.00-17.00 Så skal vi igen ud og opleve nyt. Der er afgang fra campingpladsen med bus. Turen går til Rudbøl, verdens mærkeligste grænseovergang, gennem kogene til Højer gl. sluse samt til det nye sluseanlæg der blev bygget efter stormfloden i 1976 og blev færdigbygget sammen med det nye fremskudte dige i 1981. Dette sikrer stadig i dag landet bag digerne mod evt. oversvømmelser.
|
Turen går videre i retning Rømø via Ballum, markmandens hus, bygget af rester fra den lille by der lå der indtil den store stormflod 1362. Videre over den 10 km. lange dæmning som fører os til Rømø. Her vil vi besøge Sct. Klemens Kirke med de mange kommandør gravsteder samt besøg i Kommandørgården på den nordlige del af øen. Turen hjemad går via Løgumkloster - kendt for den smukke cistercienser kirke bygget i 1173. Herefter videre over Tønder og sluttelig gennem Møgeltønder som jo er slotsbyen for Prins Joachim med familie. I løbet af dagen vil vi holde en pause, hvor vi spiser en medbragt sandwich.
| |
Fredag den 18.10.
Så er vi kommet til den traditionelle festaften. Vi bestiller mad fra Lorenzen
Menu:
Roastbeef, Kalkunbryst, Hamburgryg samt Svinekotelet med remouladesovs og dertil brasede kartofler og salat.
Desserten er en overraskelse ;o
Vi hygger og nyder hinandens gode selskab som afslutning på denne tur til det nordtyske.
Lørdag, den 19.10. Vi siger farvel og tak for denne gang og håber at alle har haft en dejlig og begivenhedsrig efterårstur.
| |
Som den opmærksomme læser vil have lagt mærke til er der i denne tur indlagt dage hvor der er mulighed for på egen hånd at udforske området. Der er bl.a. mange små hyggelige byer både nord og syd for den dansk/tyske grænse.
Vi håber I synes det kunne være hyggeligt og spændende at deltage i denne efterårstur, hvor vi holder os lidt nærmere Danmark end vi plejer. Nogen gange behøver man ikke køre så langt for at få dejlige oplevelser.
Alle dage vil vi arrangere den traditionsrige fællesspisning og aftenhygge, enten ude eller i multihallen, afhængigt af hvad vejret tillader.
Prisen for denne tur vil være 1.900 kr. pr. enhed v/2 personer. Beløbet bedes indbetalt på klubbens rejsekonto 1551 0010677939 senest den 7. oktober som også er sidste frist for tilmelding til turen.