Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Farvel og tak ! (1 svar)
Farvel og tak ! (1 svar)
Efterårsferie... (5 svar)
Spontan træf ... (0 svar)
Gjøl (0 svar)
Spildevandstank (3 svar)
NYT-Stontan t... (1 svar)
vejspæret (0 svar)
Facebook (4 svar)
Sommer tur 2024 (1 svar)

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

2024

2016 Forårstræf og generalforsamling den 5. - 8. maj


Vi skal til København og har reserveret pladser på DCU Camping Absalon. Nær campingpladsen ligger Brøndbyøster S-togstation hvor der er indkøbsmuligheder og hvorfra vi kan komme omkring uden at være afhængige af p-pladser. 

Der er reserveret pladser fra den 5.-8. maj, men med forbehold for at man kan komme før og blive efter træffet, så afregner I selv med pladsen for de ekstra dage. Den tidligere aftale DCU havde med billige overnatninger for klubber gælder desværre ikke længere, så vi ligger for pladsens normal pris som er 130 kr. for 2 personer pr. overnatning, men for DCU medlemmer der er pensionister koster det 107 kr. pr. overnatning.


Foreløbigt program med forbehold for ændringer:


Torsdag den 5. maj:


Formiddag:  Ankomst

Eftermiddag: Vi tager til Bakken hvor vi skal se Korsbæk og evt. spise på Postgården (for egen regning). Vi har ikke bestilt bord da vi synes man skal se hvad man har lyst til på dagen. Det kan jo også afhænge af vejret på dagen hvad man får lyst til, så der er frit slag. Det er også muligt at have madpakke med og spise i Dyrehaven eller ved et af de mange øvrige spisestæder. Her er masser af oplevelser at se på eller deltage i. Bakken lukker kl. 24 og for dem der har lyst til det kan vi aftale at følges ad hjem.

Med hensyn til transport er det ikke længere muligt at købe klippekort, som vi tidligere har brugt. Hvis I derfor hellere vil køre i egen bil, er der en meget stor p-plads ved Bakken - det koster 60 kr. Der er selvfølgelig også mulighed for at parkere i København mod betaling. Hvis I ønsker at bruge DSB kan man købe mobilbilletter (dagsbilletter eller klippekort) via en gratis app på mobiltelefonen: "mobilbilletter". 


Fredag den 6. maj

Kl. 10-12, Vi holder loppemarked, hvor alle har mulighed for at sælge hvad de har lyst til, f.eks. ting man ikke længere selv har brug for eller hvis man er af den kreative slags, noget man selv har kreeret. Malerier, smykker, strikketøj, honning eller andet. Der plejer at være en del fine ting at se på og handle sig til. 

Samtidig får vi besøgt hinanden og har mulighed for måske at få gode ideer ved at se hvordan andre har indrettet sig i deres dejlige vogne. 


Kl. 14.30: 

Vi begiver os til Restaurant Espehus hvor vi har reserveret lokale fra ca. 15.-17. til vores Generalforsamling. 

Kl. 15: Generalforsamling - dagsorden udsendes ifølge vedtægterne.
Der vil være kaffe og kage sponseret af vores importør InterCamp v/Steen Reinholdt Rasmussen. 

Efter generalforsamlingen vil der være amerikansk lotteri - vi har modtaget mange gode ting fra vores forhandlere. Så husk kontanter!!!


Ved ca. 19.00 tiden er der der mulighed for at spise samlet på Kroen. Vi reserverer bord til dem der har tilmeldt sig. Menuen er: Hvid lapskovs med rødbeder og purløg, derefter dessert og kaffe ad libitum. Til maden er der et glas vin, en øl eller vand med i prisen som er 195 kr. pr. person. Har man lyst til flere drikkevarer ordner man selv bestilling og betaling for dette. Herefter er det bare at hygge sig hen over aftenen. 

Da vores forårstræf/generalforsamling ligger i Kristi Himmelfarts ferien har det ikke været muligt at reservere et lokale på campingpladsen hvor vi kunne være os selv. Det er også derfor generalforsamlingen bliver om fredagen i år. Kroen var optaget af konfirmationer både torsdag og lørdag. 

Lørdag den 7. maj

Lørdag er der fri leg med mulighed for at tage sammen eller alene til København eller hvor man skulle have lyst til at tage hen. Man kan f.eks. tage på besøg på Carlsberg, besøge Christiania (er der mange der gerne vil derhen kan vi booke en rundvisning), diverse museer - Nationalmuseet er f.eks. gratis - en strøgtur/ Tivoli - der er masser af muligheder som man sagtens kan tænke over/beslutte sig til hjemmefra inden træffet.  


Søndag den 8. maj

Så er træffet desværre ved at være slut og vi kører hjem - eller bliver lidt længere hvis man er heldig at have flere fridage. 


Som vi plejer mødes vi kl. 10. til afsked med en kop kaffe og et stykke brød som klubben sørger for. 

Vi får sagt farvel til hinanden og tak for denne gang. 

Der findes selvfølgelig fælleslokaler på pladsen, vi kan bare ikke reservere dem til os selv, så vi håber at vejret er godt og at vi som vanligt kan spise sammen ved langbord de dage hvor vi ikke er ude. Dette aftales nærmere når vi ved hvordan vejret er og hvordan mulighederne ellers falder. 


Tilmeldingsfristen er forlænget til senest den 13. April 2016 ifølge aftale med Absalon Camping.

Betaling for træffet f.eks. 2 personer (DCU-pensionist) i f.eks. 4 dage ( 4 x 107 = 428 kr.) samt 2 personer middag på kroen (2 x 195 = 390 kr.) I alt 818 kr. (regn selv ud afhængig af dine valg på tilmeldingen) Beløbet bedes indsat på klubbens konto reg. 1551 kt. 10017181 senest den 25. april 2016.  El-forbrug under opholdet afregner man selv til campingpladsen, evt. sammen med ekstra dage ud over træffet.

Ret til ændringer forbeholdes

 

Arrangører: Marianne og Søren Nymand samt Hans og Mary-Ann Lebeck.

Er der spørgsmål kan I ringe til Mary-Ann på: 26706424

Tilmeld dig arrangementet. Se hvem der er tilmeldt arrangementet.
2023
2022
2021
2020
2019
2018.
2017.
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
Print siden ud
10361851 besøgende siden 25-11-2022
-- En campingklub for glade campister --