9 Haller fyldt med ferie er meget til en enkelt dag, derfor er der i lighed med tidligere år mulighed for at overnatte på vinter campingpladsen ved Messe Center Herning, kun et par minutters gang fra udstillingen.
Vi tilmelder som klub (obs: minimum 10 vogne) for at blive placeret samlet, det vil vi jo gerne. Det er muligt at ankomme allerede onsdag fra kl 14:00 - afrejse er søndag senest kl.22:00 (messen lukker søndag kl.17:00).
Under opholdet er det muligt fredag og lørdag at spise sin medbragte mad eller købe mad i F-hallens restaurant. Restauranten har et mindre udvalg.
Lørdag er der den traditionelle fællesspisning i restauranten, hvor det er muligt at bestille en lækre Dagens Ret. Prisen er kr. 165,-(foreløbig pris) pr. person og bestilles samtidig med tilmeldingen. Betales sammen med camping.
Prisen er for 2 voksne og 2 børn incl. strøm for ophold på campingpladsen med adgang til toilet og bad samt partoutkort til messen.
Flere personer i vognen er muligt for 120 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn.
Onsdag (21/2) til søndag: Pris kr. 1.025,00 Ankomst muligt 14:00 - 22:00
Torsdag (22/2) til søndag: Pris kr. 975,00 Ankomst muligt 8:00 - 22:00
Fredag (23/2) til søndag: Pris kr. 795,00 Ankomst muligt 8:00 - 22:00
Bindende tilmelding senest den 10. februar 2024.
Messe Center Herning tilbyder ikke at man kan få billetten refunderet, tilmeldingen er bindende. Læs mere om Vintercamping her.