Hymer aften på restaurant “Eucalypse”
Hymerklubbens deltagere var ude og spise den sidste aften før den oprindelige tur sluttede.
Vi spiste en fantastisk god middag på restaurant “Eucalypse“. Her holdt klubbens formand Søren Nymand en tale for Dorte og mig, for vor tilrettelæggelse af turen og for gennemførelsen, vi fik overrakt en dejlig kurv med div. kulinariske ting, og jeg fik 3 flasker vin, alle med motiver fra D-dagen - gud ved - hvornår jeg nænner at drikke dem??
Juno Beach & Sword Beach
30.06.2006
På Juno Beach landsættes 21.4000 - og Sword Beach 28.845 soldater.
Godt 1.200 døde og såredes på D-dagen.
PÅ vej til Quistreham gjorde vi ophold på endnu en kirkegård, ikke fordi vi ikke havde set kirkegårde nok, men for den adskiller sig fra alle de andre krigskirkegårde.
Kirkegården ligger ved Benny-Sur-Mer hvor Canadierne har deres kirkegård fra de døde fra landgangsstederne Sword & Juno Beach.
Her ligger 2048 soldater, hvoraf 335 blev dræbt på D-dagen.
Det gribende ved denne kirkegård er, at de pårørende til de dræbte sønner, har skrevet en afskedshilsen på gravstenene, flere af teksterne er så gribende, at man dårlig kan sige noget når man lige har læst påskrifterne, det påvirker en kraftigt.
Flere gav utryk for, at de havde samme følelser når de læste gravstenene.
Sword & Juno Beach
30.06.2006
Turen fortsatte til byen Quistreham - hvor vi skal se en obersvationsbunker.
Denne “Grand Bunker” er den eneste af sin art, og er bygget i 5 etager.
Bunkeren er i dag indrettet som et museum, og er restaureret fuldt ud, så den ser ud som før D-dagen. En interessant oplevelse at se hvorledes soldaterne boede, og hvordan man selv var selvforsynede med eget ventilationssystem, forplejning/lazerat/radiorum/våben og granatlager/hospital - læge.
Formålet var, at observere i en kyststrækning på op 240 km. Og overvåge flodmundingerne til Caen Kanalen og Orne floden.
Det blev den britiske løjtnant Bob Orrel fra ingeniørtropperne, der den 09.06.1944 fik til opgave at knække den!
Sammen med tre andre lykkedes ham efter 4 timer, at bombesprænge sig gennem dørene, hvorefter besætningen overgav sig.
Fra søsiden kunne man knapt se bunkeren ,da der var bygget et hus foran, således man fra søsiden troede det var et alm. hus. Bunkeren er ca. 16 m. høj, og man kan stadigvæk bruge kikkerten som sidder allerøverst.
Formålet med bunkeren var, at melde koordinaterne evt. fjendtlige skibe befandt sig på, og derpå kontakte kystbatterierne i Merville og Longes-Sur-Mer, så de kunne beskyde skibene.
Lige straks man går ind i bunkeren, kan man set et billede af en ung løjtnant Bob Orrel i 1994 og et senere billede, hvor han besøgte bunkeren på 40 års dagen i 1994.
Pegasus Bridge - Café Condrèe.
I byen Ranville - Benouville udspandt sig vel nok det mest spektakulære slag sted under krigen - natten fra den 05.06.1944 landede Major John Howard med tre svævefly så tæt på broen som 100 m, og det på trods af man havde slået pæle i jorden, i området, for netop at undgå svævefly.
I hvert svævefly var der en besætning på 28 mand, John Howard lande d. 06.06.1944 kl. 00.16 som det første fly, det andet 00.17. Og det sidste kl. 00.18.
Tyskerne blev taget på “senge” og de var så forvirrede, at det lykkedes at nedkæmpe de tyske soldater kun på 3 min. Der er også her man har D-dagens første dødsfald, men ufattelig nok, er der kun et dødsfald på de allieredes side.
Man havde ellers armeret broen, således tyskerne kunne sprænge den i luften, såfremt man ikke kunne holde broen besat i tilfælde af invasionen kom.
På selve brofaget havde man en kasse, der normalt skulle indeholde tilstrækkelig med sprængstof for at sprænge broen i luften, men af sikkerhed mæssige årsager havde man fjernet sprængstoffet, idet man mente, man havde tilstrækkelig med tid, til at montere sprængstoffet såfremt invasionen kom.
Pegasus Bridge var af så vigtig betydning for de allieredes fremrykning senere mod Bayeux og Caen, at John Howard næste opgave var at holde broen indtil han fik forstærkning ude fra.
Det blev Brigadegeneral Lord Lovat der kom fra Sword Beach, som med sin sækkepibeblæser kom John Howard til undsætning.
Det siges, at det er den rigtige sækkepibeblæser, som 16 år tidligere var gået i spidsen af de britiske kommandosoldater, der selv er med i filmen Den Længste Dag fra 1960.
Major John Howard blive en ældre herrer, og han besøgte selv flere gange Pegasus Bridge, han dør midt i 1990`erne, vejen er nu opkaldt efter ham - John Howard Road!
Desværre måtte broen vige sin oprindelige plads i 1993, på grund af den stigende trafik, da den var for smal, den kan nu ses på et helt nyt museum ved siden af broen opkaldt efter broen Pegasus.
Café Condrèe
Lige på den anden side af broen, ligger den berømte Cafe Condrèe, det bliv det første hus der blev befriet på fransk grund på D-dage.
Det er i dag datteren der har overtaget Caféen efter sine forældre, der havde den på D-dagen.
Stedet besøges hver år, og specielt ved jubilæer, af mange tidligere veteraner fra D-dagen, men også mange berømtheder fra England - f.eks. Prins Charles/S. Connery m.m.
Caféen er næsten et museum i dag, mange breve fra savnede soldater/fotos fra div. jubilæer m.m. udsmykker væggene, og man må da heller ikke fotografere inde i Cafèen.
Vi fik efter lang tid venten, også lejlighed til at smage på dele fra Cafèens menu kort, som for de flestes vedkommende bestod af flutes med div. indhold.
Den oprindelige tur er nu slut, men heldigvis blev de fleste, til flere oplevelser.
01.07.2006
Lørdag den 01.07.2006 blev brugt af de fleste, til at komme sig oven på alle de oplevelser vi havde været igennem hele ugen - der blev slappet af .
Le Monte St. Michel
02.07.2006
Søndag kørte vi til Monte St. Michel om er Frankrigs næst største turistattraktion efter Eiffeltårnet.
Monte ST. Michel en et imponerende bygningsværk, det er et kloster der ligger midt ude på en klippeø, hvor tidevandet to gange dagligt trækker sig langt væk - op til flere km. Og når det vender tilbage, så kan man ikke løbe fra det, højde forskellen i tidevandet ligger på op til 14 meter, det er forekommet, at vandet er vendt så meget tilbage, at den bus parkeringsplads der ligger til venstre, når man går ind, at de parkerede busser er blevet taget af vandet, inden man kunne nå at køre dem væk.
Første gang man hører om klippeøen, er i år 708, hvor Biskop St. Aubert af Averranches begynder at bygge på klippeøen.
I 1017 kommer klippeøen til at hører under, den 3 hertug af normandiet Abbot Hilbert den anden.
Selve klosteret med kirke og have er bygget i år 1023, der tog mere end 300 år at bygge muren om klippeøen.
Under en franske revolution ændrede man klosteret til et fængsel, dermed forlod benediktiner munkene øen, og da fængslet blev lukket, erklærede Napoleon øen Le Monte St. Michel for nationalt mindesmærke.
I dag er klosteret et benediktiner kloster, og det er først i 1970, at øen Monte St. Michel som vi kender den i dag, igen bliver styret af benediktiner munkene.
Bayeux
03.07.2006
I den smukke by Bayeux, befinder sig verden første “video film” der blev lavet i årene efter 1066 frem til indvielsen af domkirken i Bayeux i 1077
.
Det vides ikke hvem der har fremstillet tapetet - eller hvor det er syet.
Det har haft en omtumlet tilværelse, og på et tidspunkt var der nogen der ville sy det sammen til et sejl, det blev dog forhindret, så vi i dag kan se historien der udspandt sig i slaget ved Hastings i syd England, og grunden til invasionen i England.
Tapetet er ca. 70 m. langt, mod formodet længde på op til ca. 90 m. det er slutningen der mangler.
Tapetet fortæller historien om den engelske konge Edward Bekenderen (år 1033 - 1066). Det er jarl Harald Godwinson der får til opgave, at rejse til Normandiet for at få Vilhelm Erobreren til at bekræfte sit løfte til Edward, som Edward havde givet sit løfte til i 1052, idet Vilhelm skulle overtage Englands trone efter han død.
Det beskriver også at Harald Godwinson aflægger troskabsed til Vilhelm, som Vilhelm tror blindt på ,at det er ham der skal overtage tronen i England.
Edward i England dør imidlertid den 5 januar 1066, og en snarrådig Harald Godwinson får tilbud tronen og acceptere.
Da Vilhelm i England erfarer dette, viser tapetet hans forberedelse - landgang - plyndringer, og forberedelse til at modtage Harald Godwinsons tropper der hovedsageligt består af bueskytter.
Slaget bliver blodigt - men Vilhelm af Normandiet sejre i okt. 1066.
Giverny - Claude Monet
Chäteau Gaillard
04.07.2006
Campingplads Camping Parc Residentiel De Château Gaillard
Vi flyttede os ca. 252. km. Væk - til byen Bernières-Sur-Seine bei Les Andelys, her skulle vi se Claude Monet have.
Claude Monets have er en storslået oplevelse, haven skifter 12 gange årligt karakter, så den hele tiden svarer til årstiden.
Claude Monet blev født i Paris i 1840, og flyttede i 1858 til Le Havre, hvor han i de kommende år fik øjnene op for at male i den fri natur, det er Eugène Boudin og Jongkind der får ham til at finde glæde ved denne form for at male.
Herefter bliver han mere og mere inspireret af den Japanske stil, og efter 1871 begynder han at samle på japanske indgraveringer.
Monet får to sønner med sin førte kone, som dør i 1879 af tuberkulose, det var et smertefuldt tab for ham.
En ven af huset - Alice Hoschedè tilbyder ham, at opdrage hans to sønner sammen med sine egne børn.
Det gør hun så “godt“, at de bliver gift i 1892, efter de er flyttet til Giverny i 1883, for at købet et hus for den nette sum af 22.000 francs.
I Giverny påbegynder han den stil af impressionisme, vi kender ham for i dag, det er også her han laver sine berømte billeder af åkander, og den japanske bro.
I 1893 køber han et lille jordlod på modsatte side af gaden.
Her vil han skabe en vandhave, men først må han søger om lov hos myndighederne, til at lede vandet ind til søen og væk igen. for derved at skabe den naturlige gennemstrømning i søen - haven er færdig i 1895.
Monet bliver nu mere kendt og andre berømte maller besøger ham i Giverny - bla. Cèsanne - Renoir - Picasso - Matisse - John Singer Sergent - m.m. Ja - hvem der blot havde et af disse malerier, så var ens mange økonomiske sorger væk på en gang!
I 1911 dør hans kone Alice Hoschedè - og efterlader Monet komplet tom og færdig ene tilbage, med depressioner til følge.
Først i årene 1914/15 lykkedes det ham at lave maleriet “Decorations des Nymhèas” for hvis penge han bygger det store studie galleri på toppen af haven.
Han dør dybt deprimeret i dec. 1926.
Haven skuffede mig lidt, idet jeg ikke fandt den så friseret og blomstrende som første gang vi så den.
Château Gaillard
05.07.2006
Vi lå på campingpladsen Caravanning Château Gaillard, som ikke var valgt uden grund, den bærer nemlig navnet efter den borg kong Richard the Leionhard (løvehjerte) havde bygget i år 1197-98
At campingpladsen så nok havde stjålet den ene stjerne gjorde ikke opholdet dårligere, der var rent og pænt, men bar præg af, at den trængte til en renovering.
Vi der var tilbage hyggede os som sædvanligt om aftenen, og en stærkt reduceret flok kunne så se borgen Château Gaillard ved Les Andelys,
Det er en borgruin, borgen blev bygget på to år af mere end 6000 mand, en stolthed Richard Løvehjerte (ven med Robin Hood) kunne bryste sig af, den lå ca. 100 m. hævet over Les Andelys på et klippefremspring, med en helt fantastisk udsigt over området, med en Seinen der bugter sig gennem området.
Da borgen kun kunne indtages fra plateausiden - så var de fleste af borgens forsvarsværker rettet mod denne siden.
Vandforsyningen blev klaret ved en ca. 100 m. dyb brønd.
Der blev flere og flere uroligheder i Normandiet, og modstand over det engelske herredømme, og i et slag i 1199 bliver Richard Løvehjerte såret af en pil i skulderen.
I 1204 indtages borgen af den franske Kong Philip Augustus, indtager Les Andelys der med sin 1.700 stor befolkning, kan se at borgen også indtages.
Det var kong Philip Augustus der stod i rundkørslen, derpå sin hest iklædt rustning, stejler med hesten - for derved at symbolisere sejren.
Normandiet er herefter fransk, som det var af oprindelse, det var jo Vilhelm Erobreren (danske (viking)) der erobrede Nomandiet tilbage i 1060èrne.
Borgen led en krank skæbne i slutningen af 1600 tallet, da Henri den lV, ødelægger borgen, og det værste var at man tillod munkene at tage sten derfra, til at reparere deres kloster. Det blev dog stoppet, og urinerne fremstår stadig som et flot monument.
På skråningerne ses stadigvæk en bevoksning af blomster, som blev udplantet ved borgens tilblivelse. Planter har ladet sig reproducere, så man til dags dato stadigvæk kan nyde denne flora.
Le Tour De France
Hvad kunne slutte en dejlig tur på en bedre måde end at se Tour De France.
Heldige som vi var, fik de sidste 5 vogne mulighed for at se Le Tour De France.
En sjælden mulighed bød sig, da Tour De France netop kom forbi vor campingplads, og skægt var det , at se reklamevogne drøne forbi, den ene mere udsmykket end den anden, en oplevelse vi ikke ser på tv.
De to første ryttere smuttede forbi ca. 12 min. før hovedfeltet, og da feltet så kom, varede det max. 20 sek. Så var det hele overstået.
Det blev endnu en oplevelse for livet, og så skulle vi kun køre to km. fra campingpladsen, så havde vi 1. parket i et T krys, der hurtigt blev lavet om til et veldækket morgenbord i vejsiden, hvor vi indtog vores morgenmad.
Vi takkede farvel til de sidste vogne, men da havde jeg lige ladet et par kamerabatterier op via min inverter, uden at koble el-stikket fra hovedvognen, så det var bilen batteri der havde leveret strøm, med det resultat, at jeg ikke kunne starte.
Men vi havde selvfølgelig Finn med, og på to sekunder havde han koblet af, vendt vognen, og sat sine startkabler på vort batteri, og så startede vi som en leg.
Med en stor tak til Finn for hans hjælp, takker Dorte & Leo af, for at sige - det kunne ikke gå galt, med så dejlige/hyggelig mennesker, der havde meldt sig til turen.
Vi håber alle har haft stor fornøjelse og glæde af turen, som de forhåbentlig vil huske tilbage på med glæde. En tak for de mange E-mails/ billeder vi har fået.