Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Sommer tur 2024 (1 svar)
Facebook (3 svar)
Herninmg (0 svar)
Postmaster (5 svar)
Julehilsen (1 svar)
Udmelding. (1 svar)
På vei mot Ru... (1 svar)
Spontan Nytår... (0 svar)
Spontan træf ... (1 svar)
Køb & Salg (1 svar)

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

2024

Prag tur 2009 uge 42

OBS! Sidste tilmelding var den 31.01.2009.


Arbejdsprogram for Hymerklubbens tur til Prag

 Rejsebog til Prag (klik på det lille ikon til venstre)

SØNDAG

Infomøde med guiden

Vores dansktalende guide holder et infomøde i campingpladsens restauranten, og giver os praktiske informationer om byen, præsenterer ugens program m.m.  Der uddeles et bykort per familie og  3 dagkort per person gældende til de offentlige transportmidler i Prag.

 

MANDAG 

 Byrundtur med dansktalende guide og frokost.

Gruppen hentes af vor dansk-talende guide ved camping pladsens reception, hvorfra gruppen fortsætter med offentlig transport til Prags Slot. Turen er til fods og starter på Prags borgområde, hvorfra der fortsættes gennem byen på de smukke brostensbelagte gader, som leder os fra et århundrede til det næste. Vi besøger den smukke gotiske katedral samt Den gamle Kongepalads og Den gyldne gade. Fra Prags borg fortsættes der over Karlsbroen, forbi det jødiske kvarter og turen slutter på den gamle rådhusplads, ved det gamle astronomiske ur.

De største seværdigheder passeres undervejs, hvor historien bag samt diverse legender fortælles af guiden. Turen giver et godt indblik i, hvordan byen har udviklet sig, og hvordan den hænger sammen. Det vil derfor også være nemmere at finde rundt på egen hånd efter rundturen.

Der gøres ophold på en hyggelig restaurant undervejs, hvor der bydes på en velfortjent frokost 2 retter og et glas øl/vin. På Rådhuspladsen ved det berømte astronomiske ur vil vi indtage en kop kaffe, og fortsætter til Vaclav’s plads, hvorefter vi er på egen hånd.

 

Tirsdag

Tur til Karlst’tein, og glasværket Nizbor.

Vi bliver afhentet i bus og kører til Karlst’tein. Her mødes vi  på parkeringspladsen, hvorfra vi kører op til borgen i hestevogne. Vi gennemgår borgruinerne sammen vores guide, som fortæller om livet på borgen i forskellige perioder. Efter gennemgangen går det ned mod parkeringspladsen, men på vejen ned går vi ind på en hyggelig restaurant, hvor vi nyder en dejlig vildsvinemenu med lidt til halsens tørre plet. Vi kører derefter til glasværket Nizbor, hvor vi bliver rundvist. Derefter besøger vi stedet glasbutik. Vi kører derefter tilbage til campingpladsen, resten af aftenen til hyggeligt samvær.

 

Onsdag

Tid på egen hånd.

Kl. 16,15 mødes vi på et nærmere aftalt mødested, hvorefter vi går til den Jødiske bydel. Derefter går vi ned til floden og går ombord på båden. Her vil vi udover sejltur få serveret en dejlig buffet. Turen varer ca. 2 timer. Resten af aftenen er på egen hånd.

 

 

Torsdag

Vi kører til Skoda fabrikken, og til naturparken C’esky’Ra’j.

Vi kører i bus til en af Tjekkiet stoltheder,Skoda  fabrikkerne i Mlada’ Boleslav. Her ser vi først selve fabrikken. Rundvisningen varer ca.1,5 time. Derefter spiser vi en frokost i museets kantine.

Herefter ser vi på Skodas’ museum udviklingen  fra cykel til teknisk højt udviklet luksusbil.

Vi kører derefter til Hruba’ Ska’la og går en lille tur i naturparken C’esky’ Ra’j. Her kan man se nogle utrolige naturfænomener. Derefter returnerer vi til campingpladsen.

 

 Fredag

Rundvisning og frokost på bryggeriet U Fleku. Festaften.

Tjekkisk øl hører uden tvivl til den bedste i verden og har en lang tradition. Turen starter med en rundvisning på bryggeriet U Fleku. Gruppen deles i to hold. Efter rundvisningen serveres en god tjekkisk frokost. Dertil naturligvis hjemmebryg! Befolkningen i Tjekkiet er stadig dem i Europa, som drikker mest øl.
Vi mødes i feststemning i restauranten. Hvor vi vil indtage en god Tjekkisk middag og der vil være underholdning af en lokal gruppe.

 

Lørdag

Vi siger på gensyn til de deltager som rejser fra pladsen.

 

 

 

Lidt praktiske oplysninger:

 

Campingpladsen vi benytter er Oase Camp www.oase-praha.eu  Kik ind på deres hjemmeside, og jeg tror ikke i vil blive skuffet. Pladsen er ellers normalt lukket på denne årstid, den og restauranten åbner ekstraordinært for os.

 

Vi vil benytte offentlige transportmidler, såsom metro, bus og sporvogne. Alle vil få 3 stk. dagkort pr. deltager, som gælder inden for Prags grænse.

 

På turen til Skoda fabrikkerne i Mlada’ Boleslav, vil vi blive afhentet i bus, og hele turen den dag vil være cr.200 km.

 

Turen er fastlagt til uge 42. Søndag d 11. til og med fredag d.16. oktober 09.

 

Vi vil benytte lejligheden til at præsenterer vores partnere: Karin & Flemming Granau 
Medlemmer af klubben i mange år.  
Karin og Flemming har lovet at være behjælpelig med det praktiske arbejde før og under turen.

 

Vores guide er som mange allerede kender, fra turen i 2005 - Jitka Kopecka. Hun er bosiddende i Prag og taler perkekt dansk.

 

Med de priser vi har modtaget fra Prag, vil prisen være cr. 3550 kr. for 2 personer, med 6 overnatning på campingpladsen og ture, 2 ture med bus, 4 dage inc. frokost, samt virkelig god buffet på flodbåd med restaurant onsdag aften.


Se her Der er i arbejdsprogrammet annonceret en  folklore aften; Desværre er denne aften er udgået af programmet p.g.a. forskellige omstændigheder. I stedet bliver der fredag aften, i campingpladsens restaurant, afholdt festmiddag  med festlig underholdning.

 

Vi har prøvet at gøre turen til lidt gensyn og lidt nyt. Vi vil bestræbe os på at hvis der bliver ændringer, vil det blive til gevinst for turen.

Vi arbejde videre med programmet, men det er stort set på plads, det er kun tider som mangler. Hold jer orienteret om turen på klubbens hjemmeside i klub forum.

Med venlig hilsen

 

Karin & Flemming og Margit & Jens.

Tilmeld dig arrangementet. Se hvem der er tilmeldt arrangementet.
2023
2022
2021
2020
2019
2018.
2017.
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
Print siden ud
6635402 besøgende siden 25-11-2022
-- En campingklub for glade campister --