Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Sommer tur 2024 (1 svar)
Facebook (3 svar)
Herninmg (0 svar)
Postmaster (5 svar)
Julehilsen (1 svar)
Udmelding. (1 svar)
På vei mot Ru... (1 svar)
Spontan Nytår... (0 svar)
Spontan træf ... (1 svar)
Køb & Salg (1 svar)

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

2024

Sommertur til Skotland 2010

Tilmeldingen lukkede den 25.10.2009

Venner og bekendte er velkomne til at deltage - selv om de ikke har en HYMER

  

Tur program

Skotland 16.07. – 08.08.2010

 

Generelle oplysninger

Turen er tilrettelagt med udgangspunkt fra Esbjerg til Harwich i England, der vil dog være mulighed for at sejle fra Den Hoock i Holland som alternativ, eller skulle der være nogen blandt deltagerne der ønsker en anden overfart, så kontakt Leo Fransen på 22 403 323, for nærmere aftale om pris m.m. altså størst mulig fleksibilitet.

 

Overfarten starter fra Esbjerg fredag den 16.07.10 afgang kl. 18.45 – du skal være der en time før afgang, for at jeg har mulighed for kontrollere om alle er kommet.

 

Hjemturen sker fra Harwich fredag den 8. august.

 

Forventet ankomst Harwich d. 17.07. kl. 12.00, herefter er der ca. 683 km. til Campingpladsen Drum Mohr (NB: Alle gps. adresser, og deltagerliste, udleveres sammen med indbetalingen)

 

  

Edinburgh. Drum Mohr

Drum Mohr Link: http://www.caravancampingsites.co.uk/eastlothian/drummohr.htm


Vi forventer at ankomme søndag d. 18.07. inden kl.12.00.

 

Der afholdes infomøde d. 18.07. kl. 17.00, og dagen bruges til hvad man hver især har lyst til, og selvfølgelig er der fællesspisning, for dem som ønsker det, tidspunktet aftales ved infomødet.

 

Om mandagen d.19.07. tager vi ind til Edinburgh om formiddagen kl. 09.30, og nyder den smukke by, der er mulighed for selv at tage rundt i byen og shoppe, eller hvad man har lyst til.

   

Kl. 15.00 mødes vi ved Lothian Bus Tours, 31 Waverly Bridge, her tager vi er busrundtur der tager ca. 1 time, vi undlader at forlade bussen, og der er audio guide i bussen.

 

Årsagen til at vi undlader at stå af bussen, skyldes at billetten gælder i 24 timer efter købet, det betyder, at vi dagen efter, mandag d. 19.07. har mulighed for selv at have udsøgt os nogle mål, som vi kunne tænker os at undersøge nærmere, f.eks. Edingburgh Carstle, der ligger højt hævet over byen, alene det smukke syn ud over byer er fantastisk, denne dag er helt jeres egen.

 

 

 

Den 20.07. Sterling Witches Graig Caravan Park

http://www.witchescraig.co.uk/

 


 

 

Vi tager fra Drum Mohr tirsdag d. 20.07. kl. 09.00 for at køre de ca. 81 km til Witches Craig Caravan Park, forventet køretid er ca. 2 timer.

 

Sterling er stedet hvor Skotland, så at sige fik sin endelige uafhængighed fra England, og den dag i dag, fortsat er et selvstændigt land.

Vi kører fra pladsen kl. 15.00 for at mødes ved Sterling Bridges, stedet hvorWilliam Wallace`s slog den Engelske hær tilbage. Slaget blev udkæmpet den 11. september 1297, slager er foreviget i filmen Braveheart, hvor hovedrollen spilles af Mel Gibson.

 

Herefter er dagen til fri afbenyttelse. De som har lyst, kan besøge monumentet der er rejst lige uden for Sterling, til minde om slaget, og for at hædre William Wallace. Herfra er der mulighed for et smukt overblik over floden, der snor sig igennem Sterling by, eller for at gå på indkøb i selve Sterling by – som ligger placeret helt fantastisk idyllisk.. Eller besøg Sterling Carstle der ligger højt hævet over byen, den er virkelig et besøg værd.

Onsdag den 21.07. er en fridag - til egne interesser, indkøb m.m.

 

 

22.07. Braemar

The invercauld caravan Club Site   


 

 

Torsdag den 22.07. kl.09.00 kører vi fra pladsen for at sætte kursen mod næste campingplads, som er et" lille sommerhus" kaldet Bal Moral, afstanden er ca. 132 km., forventet køretid ca. 3 1/2 time.

 

Vi ankommer til pladsen og slår lejr her for at besøge det engelske Kongehus' landsted eller sommerresidens Bal Moral.

 

Bal Moral ligger ca. 17 km. fra campingpladsen. Vi kører derhen torsdag den 22.07. kl.14.00, tiden er lidt presset, men vi får brug for den ekstra dag senere i programmet. Jeg håber på jeres forståelse. Køretiden godt ½ time.

  

Der vil være guidet tur på Bal Moral kl. 15.00, hvor haven og udstillingen vises frem.

 

  

23.07. Glenlivet

Glenlivet Desteleri

http://www.scotchwhisky.net/distilleries/glenlivet.htm

 


 

 

Vi kører fra campingpladsen fredag kl. 09.00. Gps'en er sat til Glenlivet ca. 87 km. og små 2 timers kørsel forude.

 

Glenlivet er det største og ældste Whisky Destilleri i Skotland. Der vil være rundvisning, og mulighed for at købe de dejlige dråber, der går fra en alder fra 12 – 15 – 18 -21 – 30 år, jeg tør ikke nævne prisen på den ældste Whisky, men dyr det er den.

 

Vi får mulighed for at spise et lettere måltid i en cafe shop. Bagefter kører vi tilbage til campingpladsen eller hvorhen man vil. I må meget gerne lige orientere om, hvem der ikke kører direkte hjem til pladsen, ellers er dagen jeres egen efter besøget.

 

 

  

24.07. Loch Ness

Loch Ness Caravan Park

http://www.caravancampingsites.co.uk/highland/lochness.htm

 


 

 

Vi kører fra Campingpladsen lørdag kl. 09.00, og har fra 4 1/2 til 5 timers kørsel og ca. 172 km. foran os, så jeg foreslår at vi har smurt en madpakke til turen. Vi forsøger at finde et sted, hvor vi kan spise vores frokost undervejs.

 

Vi ankommer og indretter vores små hjem på pladsen, og som i kan se, så pas på at Loch Ness uhyret ikke kommer og tager jeres aftensmad, smukkere og tættere kan vi vel ikke kommer på denne sagn omspundne sø.

 

Resten af dagen er fri til evt. at foretage indkøb på pladsen eller, i byerne/Fort Augustus/Fort William/Inverness, som alle kan nås på forholdsvis kort tid.

 

Der er fiskemuligheder direkte fra pladsen, og så er det gratis. En lille bro giver mulighed for at komme ud, hvor der er dybt nok til at fange aftensmaden, hvis man er så heldig?

 

25.07. Loch Ness

 

Søndagen er beregnet til, at vi i samlet flok begiver os rundt om Loch Ness søen.

 

Igen anbefaler jeg at medtage drikkevarer og en smurt madpakke til turen, dvs. dagen går på at nyde naturen rundt om søen. Vi gør holdt mange steder for at se nærmere på alt hvad der måtte se spændende ud, efter sigende en helt unik oplevelse med storslået natur.

 

Vi behøver ikke nødvendigvis at følges ad alle sammen, men måske i flere mindre grupper? Det finder vi ud af, inden vi giver os af sted på turen rundt om søen.

Jeg foreslår, at vi kører nordpå, og vest om søen, for derved at komme igennem byen Fort Augustus, hvor der er mulighed for at købe ind til aftensmaden, og/eller blot for at hygge.

 

Ford Augustus er placeret for enden af Loch Ness, og er en malerisk perle af højeste karat, bl.a. fordi den ligge så naturskønt med kanaler og sluser.

 

26.07. Loch Ness

 

Dag 2 (mandag) ved Loch Ness er til fri afbenyttelse, f.eks. til en nærmere undersøgelse af søen, eller måske byen Inverness,  der ligesom Ford Augustus ligger smukt ved floden Ness.

 

Inverness er en større by med en unik beliggenhed, og en flot bymidte, der nok er værd at undersøge nærmere. Der er mange muligheder for at proviantere, hvis det er nødvendigt.

 

For fiskeinteresserede – foreslår jeg at vi bruger et par timer på pladsen for at fiske, og om muligt at lave en fiske grillaften – hvem ved - måske er jeg selv for engangs skyld heldig. Så for fiskefolket starter ”fridagen” et par timere senere.

 

  

27.07. Ardelve

Campsite Caravan Site Ardelve

http://www.castles.org/Chatelaine/EDC/e-donan.htm

 


 

Vi kører fra campingpladsen tirsdag kl.09.00 for at nål vort nye mål Kyle of Lochalsh ca. 72 km. fra vort tidligere opholdsted.

 

På grund af meget små veje, regner jeg med små 3 timers kørsel, til Caravan Site Ardelve, der ligger med en UNIKT udsigt til Eielan Donan Castle, kun få hundrede meter fra campingpladsen.

 

Vi indretter os, og senere på dagen kl. 15.00 går vi over til Eielan Donan Castle, som ligger helt unikt på en lille ø. Mere romantisk sted skal man lede længe efter. Hvis vandet er havblik ,genspejler slottet sig, så man kan stå på hovedet, uden at slottes opfattes, som om man står på hovedet.

 

Vi slutter dagen med fællesspisning, og tager næste dag på en anden heldagstur til en anden ø, nemlig måske en af de flotteste øer på denne jord: Isle of Skye.

 

 

 

28.07.10

Isle of Skye http://www.skye.co.uk/

 


 

 

Vi kører fra campingpladsen onsdag kl. 09.00, madpakken er smurt, og husk vand/kaffe til turen, da det er hensigten, at vi skal spise vor frokost i det fri.

 

Turen rundt på Øen Skye er planlagt således, at vi kører, indtil vi møder noget flot natur, eller blot noget vi ønsker at undersøge nærmere. Der er visse byer og naturoplevelser som vi gør holdt ved, f.eks. byen Pootree ca. 69 km. fra vor plads, køretid ca. 1. time. Opholdet vil vare ca. en time, hvor der er mulighed for at gøre indkøb i Somerfield Store, Bank St. for at proviantere til de næste 2 dage, eller studere byen, som gemmer på historien om Peter Plys, skrevet af forfatteren A.A. Milnes. Første gang han skrev om Pooh ,som vi kender som Peter Plys var i 1924...

 

Derefter har jeg udset mig The Old Man of Store Rock set fra Loch Fada ca. 6 km. fra Potree, efter sigende et storslået syn, hvor vi kan nyde en kop kaffe, mens vi betragter dette flotte bjerg.

 

Herfra kører vi til Kilt Rock ca.19 km. fra sidste ophold. Her nyder vi denne flotte klippeformation med et vandfald, klippen går næsten lodret ned i havet.

Og så er det tid til at nyde madpakken (NB. husk et tæppe til at sidde på), mens vi nyder det fantastiske syn.

Få nu ikke noget galt i halsen, da man nemt kommer til at sidde og måbe med åben mund og p…….!

 

Herefter køre vi ca. 16 km. til Duntulm Castle, en borgruin helt uden på spidsen, ved en lodret klippevæg direkte ned til havet, klokken er nu gået hen og blevet ca. 14.00.

 

Vi kører mod den lille havneby Uig, ca. 15 km., her gør vi kort ophold for at tanke vore køretøjer ved Uig Filling Station, helt nede ved havnen.

 

Herefter kører vi videre til Dunvegan Castle ca. 44 km, ikke fordi vi absolut skal se borgen, men for at komme mest muligt rundt på øen.

 

Klokken er nu ca. 16.00 og vi skal tænke på at sætte kursen hjemad, så vi kører ca. 37 km. over til byen Sligachan. Her gør vi et kort ophold, for at iagttage den meget smukke middelalder bro ved foden af bjergene The Cuillins klokken er  nu ca. 17.15

 

Herefter er dagen fri, og der er ca. 52 km. hjem til campingpladsen i Ardelve Dornie, ankomst ca. kl.19.00.

 

En lang og begivenhedsrig dag er slut og hvad er så bedre end aftensmad, evt. fællesspisning, for dem der har lyst ca. kl. 20.00, og måske et glas vin for at fordøje indtrykkene.

 

29.07.

 

Dagen i dag (torsdag) er helt jeres egen, brug den til hvad i har lyst til, en slapper - solbade - eller undersøge Isle of Skye yderligere. Vi ses til fællesspisningen kl. 18.00 for dem som har lyst.

 

  

30.07.

Craigendmuir Caravan & Campingpark

Craigendmuir Par Business Centre

Stepps

Glasgow Lanarkshire G33 6AF

Unitede Kingdom 

 

Vi kører fredag fra det dejlige område Kyle of Lochals, med kompasset rettet mod Glasgow. Foran os har vi ca. 292 km. og vel nok ca. 7 timers kørsel, så det er en hel dagsmarch vi har forude.

 

Når vi ankommer til Graigendmuir, står den på "redebygning" - og proviantering, herefter evt. fællesspisning efter aftale.

 

 

 

31.07.

Bytur i Glasgow

http://www.visitbritain.dk/destinations/scotland/glasgow.aspx

 


 

 

I lighed med besøget i Edinburgh, tager vi lørdag ind til Glasgow by, og finder et af de 21 steder man kan stå på busserne.

 

Vi tager en hel bytur på ca. 1 time og 20 minutter, herefter er dagen fri, til på egen hånd, at udforske denne storslåede by. Man kan f.eks. bare fortsætte med bussen og så udsøge sig det man vil undersøge nærmere, man kan stå af og på 21 steder, billetten gælder også den 01.08.

 

Festmiddag kl. 19.00

http://www.dragon-i.co.uk/

 

Når vi nu alligevel er inde i byen, så vil det jo være nærliggende, at vi får vores sædvanlige festmiddag. Indtil videre har jeg udset mig en restaurant med navnet, Dragon-I, Hope Street 311-315, Glasgow G2 3pt, få hundrede meter far Buchanan Bus Station, så mon ikke der er en enkeltbillet til campingpladsen? Ret til ændring forbeholdes.  

 

01.08.

 

Brug dagen (søndag) til hvad i vil, som de fynske piger siger: "Natten er vor egen" – så er dagen her helt jeres egen.

 

Husk det er muligt at benytte busbilletterne fra i går, eller tage fiskestangen, der kan fiskes lige i nærheden af campingpladsen, spørg nærmere herom i receptionen.

 

Indkøb kan ske på følgende adresse, som er nærmeste større købmand. Somerfield Store, 59-63 Cumbernauld Rd. Stepps, Glasgow, Lanarkshire, G33 6LR, United Kingdom +44 141 779 3147

 

 

02.08.

 

Mandag - måske pigerne trænger til en shoppingtur, så vi tager en dag mere i Glasgow, eller bare slappe af  – fiske?

 

 

03.08.

Hadrian Wall

Causey Hill Caravan Park Hadrian Wall

http://www.visitbritain.dk/destinations/england/englands-north-country/Hadrians-Wall-Country.aspx

 


 

 

Tirsdag kl.09.00 forlader vi Craigendmuir Caravan & Camping Park, og kører til Hexham. Der er ca. 206 km. og vel en køretid på godt 5 timer, så det passer fint, da Campingpladsen først åbner kl.13.30.

Resten af dagen er fri til egne gøremål.

 

   

04.08.

 

Onsdag kører vi ca. kl. 09.00 til det Romerske fort, som er en del af Hadrian Wall komplekset, og ligger ca. 11 km. væk i Chesters, vej B6318, bagefter er dagen fri til evt. indkøb til hjemturen, for dem det er nødt til at finde gl. Dannevang.

 

  

05.08.

 

Torsdag: Intet varer jo evigt – så det er tid til at sige farvel til dem som er nødt til at tage hjem, og ønske dem en god hjemfart, tak for et behageligt samvær.

Dorte og Leo håber de har nydt turen, og at de har fået en oplevelse for livet.

 

Eller, vi kan bruge tiden i den lille hyggelige by Hexham, hvor der er et mindre marked bag kirken, som jo nok kan lokke nogen, eller den smukke ældre bymidte, der som så ofte før er centrum for en kirke, eller Abby som englænderne sige.

 

Nogle vælger at tage hjem den 06.08.10, vi ønsker dem en god hjemtur, de fleste vil tage hjem den 08.08.10, de ønskes også en god hjemtur.

Dem der ønsker at opleve mere af Skotland/ England ønskes gode og spændende oplevelser.

 

 

06.08.

  

 

Edinburgh - Drum Mohr

http://www.edintattoo.co.uk/

 


 

 

Vi forlader Hexham kl. 09.00, og vender tilbage til campingpladsen i Edinburgh, en tur på ca. 87 km, og godt 2 timers kørsel, pladsen var også udgangspunkt for starten af vor Skotland tur, og hårdt presset fra flere sider, for at se det verdensberømte tattoo, er vi igen i Edingburg, for at få denne oplevelse med.

 

Tattooet skulle være så fantastisk at se, at flere mener det er en oplevelse for livet, så derfor sidder vi nu her, og venter på den store oplevelse.

 

Tattooet starter kl. 21.30. Vi kører fra campingpladsen kl. 20.00 i bus og afhentet igen kl. 23.30 hvor vi blev sat af, NB: Der kan forekomme ændringer i tiderne!!

 

  

Jeg håber,vi  får en dejlig og oplevelsesrig tur sammen til det skønne Skotland. Måske finder vi ud af hvad skotterne har på under kilten.

 

 

Venlig hilsen

 

 

Leo Fransen

 

 

 

PS: Med ret til ændringer!

 

 

________________________________

 

 

 

                     

Hymer Klubs Danmarks tur til Skotland 2010

15.07.2010 til 08.08.2010

 

Bemærk at priser og overfarts tidspunkter er fra 2009 – vi lægger derfor 500 kr. oveni prisen for at fremtidssikre arrangementet. Hvis det skulle vise sig at der er overskud, vil de blive brugt til vin eller lignende som vi plejer.

 

Sammensæt selv din egen overfart, og regn derefter din pris for turen.

 

Udgifter til – entreer – bus – overnatninger – festmiddag m.m

 

hjemrejse                  08.08.10 = 4.750 kr.                        

hjemrejse                  06.08.10 = 4.600 kr.

 

Esbjerg!

 

Overfarten foregår i indvendig kahyt for 2. personer

 

Torsdag d. 15.07.10-Overfart fra Esbjerg – Harwich afg. Kl. 18.45 ank. 16.07.10 kl. 12.00

Søndag d. 08.08.10-Overfart fra Harwich – Esbjerg afg. Kl. 17.45 ank. 09.08.10 kl. 13.00

 

Prisen for overfart (CV gratis ved overfart tors. hjem søn.)   6.600 kr. Afkryds din pris

Øvrige udgifter hjem den 08.08.10  for opholdet incl. sikkerhedstillæg  = 5250,00 kr.

 

Hjem d. 08.08.10 samlet pris for hele turen ialt  = 11.850 kr.

 

Tillæg for overfarten hjem fredag 06.08.10 (Cv ej gratis) + 250 kr.

Pris i alt for hele turen og overfart fredag den 06.08.10 = 12.100 kr.

 

Hook of Holland

 

Afstand Nyborg ca. 855 km. i.alt + ca. 1.710 km.

Torsdag d. 15.07.10-Overfart Hook – Harwich afg. kl. 14.30 ank. kl. 20.00

Søndag d. 08.08.10-Overfart Harwich – Hook afg. kl. 09.00 eller kl. 23.45

- ank. kl. 14.30 eller kl. 05.15

 

Pris for CV<6 m. max- højde 3 m. 514 eur. pris i alt for hele turen = 9.080 kr.

 

Pris for CV<8 m. max. højde 3 m. 592 eur. pris i alt for hele turen = 9.720 kr.

 

For dem som ønsker at fortsætte ferien i Skotland/England, og derved kommer helt ned syd på i England, så er der en overfartsmulighed ved som et eks. Dover – Dunkerque. Afstand Nyborg 1.044 km.

 

Pris for Cv større end 6,5 m. samlet pris for hele turen = 9.365 kr.

 

Pris for CV mindre end 6,5 m. samlet pris for hele turen = 9.243 kr.

 

Ønskes en anden overfart hjemrejse end her angivet, bedes det meddelt mig med tilhørende priser og tidspunkter.

 

 

Nøjagtige priser kendes først august 2009 og 2010 - der er derfor indregnet en "buffer" på 500 kr. i prisen. Vi vil i slutningen af året opkræve et a` conto beløb på 1.500 kr. til bl.a. medlemskab, og hvad der ellers skal betales forud..

Dette sker dog først efter endt tilmelding, som er den 03.08.09

 

 

Tilmelding også for de 17 som har tilmeldt sig på den foreløbige tilmelding, årsagen er de mange oplysninger vi skal bruge for at kunne reserverer datoer og tid, 

d. 15.07.2010 til 08.08.2010.

 

NB: Husk tillæg i 2009 på ikke hjemrejse om søndagen! +250 kr. vides ikke om det gælder for 2010.

 

NB: Husk at jeres lygter skal justeres til venstrekørsel. SOS kort, og Grønt kort både til Bil og CV. og Pas.

 

 

Dem som har tilmeldt sig den midlertidige tilmeldning, skal tilmelde sig på ny, dette er nødvendigt, da vi skal bruge en del data for at kunne reservere hos DFDS eller den Hook i Holland. 

 

 

Tilmeld dig arrangementet. Se hvem der er tilmeldt arrangementet.
2023
2022
2021
2020
2019
2018.
2017.
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
Print siden ud
6918062 besøgende siden 25-11-2022
-- En campingklub for glade campister --